Troværdighed spiller en rolle, når det kommer til politikernes sandsynlighed for at blive valgt.
Derfor kan det også aflæses i meningsmålinger, at De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, har været i politisk modvind den seneste tid med blandt andet sager om hans privatliv og en udtalelse om Grønland.
Det siger Kasper Møller Hansen, der er valgforsker ved Københavns Universitet.
»Det kan sagtens slå rigtig hårdt på et parti, hvis det kommer i modvind i forhold til dets leders troværdighed.«
»Det kan flytte mange (vælgere, red.) på kort sigt, men trods alt er det stadig politikken, der er det vigtigste for langt de fleste vælgere i den her sammenhæng,« siger han.
I den seneste politiske meningsmåling, som analyseinstituttet Voxmeter har foretaget for Ritzau, står De Konservative til 11,4 procent af stemmerne. Det var fredag.
Det er et væsentlig fald fra de 16,2 procent af stemmerne, som partiet stod til i en måling 5. september.
Og ifølge Kasper Møller Mortensen skyldes en del af frafaldet formentlig, at der den seneste tid har været mange artikler i medierne om den konservative formand.
Herunder at hans nu eksmand havde fortalt ham usandheder, som Pape havde videreformidlet, og at han under sin tid som justitsminister holdt et møde med politikere i Den Dominikanske Republik, mens han var på ferie, og uden han orienterede Udenrigsministeriet om det, som det er tradition.
Seneste har der været kritik af Pape, fordi han skulle have omtalt Grønland som »Afrika på is«.
»Det har tydeligt gjort ret ondt på De Konservative, at de har været gennem de her udtalelser,« siger Kasper Møller Hansen.
Når det kommer til politikeres troværdighed, så er det største problem, hvis en sag kan kobles til ens politik.
Hvis en transportminister bliver taget i at køre for hurtigt, eller hvis man taler ivrigt for at sende børn i folkeskolen, men selv sender egne børn i privatskole, fortæller valgforskeren.
Det kan nemlig opleves som hyklerisk.
»Vælgerne er meget bedre til at straffe for det her, end de er til at belønne. Så der kan gå en rum tid, før man vinder det tabte tilbage.«
Og bliver man først ramt på troværdigheden, kan det koste dyrt i antallet af stemmer. Kasper Møller Hansen fremhæver daværende V-formand Lars Løkke Rasmussen, der i 2014-2015 kom i problemer i det, der typisk omtales bilagssagen.
Her havde han købt tøj for godt 150.000 på Venstres regning. Tøj, der ikke er en uniform, er skattepligtigt, men Løkke ville ikke fremlægge dokumentation på, at han havde betalt den skat, der skulle til.
»Der kunne vi faktisk se, at helt op til 200.000 stemmer kunne tilskrives den svækkede troværdighed, som Løkke havde i vælgernes øjne,« siger valgforskeren.
Det kunne ses ud fra målinger på partiernes og partiledernes troværdighed, herunder om lederne trak partiet ned. Løkke trak ved valget i 2015 meget ned.
/ritzau/
