Søren Pape Poulsen om Grønland som et »Afrika på is«: »Jeg er en politiker, der siger tingene direkte«

De Konservatives formand er havnet i en politisk storm efter rygter om, at han har været bramfri i sit ordvalg om Grønland og har kaldt den nordligste del af Rigsfællesskabet for »Afrika på is«. Nu forklarer Søren Pape Poulsen, hvorfor han mener, at Grønland har et problem.

Rygtet har cirkuleret længe. At formanden for De Konservative, Søren Pape Poulsen, skulle have kaldt Grønland for Danmarks svar på Afrika – bare på is.

Ved Folketingets åbningsdebat onsdag blev han spurgt direkte af folketingsmedlem for det grønlandske parti Inuit Ataqatigiit, Aaja Chemnitz Larsen, om dette havde sin rigtighed.