Ja, Danmark står med et vækstproblem. Og ja, dansk erhvervslivs evne til at konkurrere er afgørende for velfærdssamfundets eksistens.
Men det betyder ikke, at det er nogen rigtig vej at gå, hvis politikerne på Christiansborg atter kaster sig ud i en byge af reformer og besparelser for at kunne bruge pengene på skattelettelser.
Det er med de toner, at den socialdemokratiske formand, Mette Frederiksen, åbner det politiske bal forud for et afgørende efterår, der skal flytte rundt på milliarder af kroner og optegne linjerne for dansk økonomi frem mod år 2025.
Her slår Frederiksen til lyd for, at man i stedet bruger den klare hovedpart af de penge, der er til overs i dansk økonomi – det såkaldte råderum - på at udvide den kollektive velfærd og på at satse på øget uddannelse af den danske arbejdskraft som nøglen til ny vækst.
”Vi har et stærkt velfærdssamfund. Men det også et velfærdssamfund, der er udfordret. Noget hænger sammen med kvaliteten af daginstitutioner og skoler, noget handler om det mest basale, nemlig vores sundhedsvæsen og evne til at tage os af vores ældre. Lægger man det sammen, er der ikke er råd til skattelettelser. Det er en forkert medicin og vil trække Danmark i den forkerte retning,” siger Mette Frederiksen og fortsætter:
”Når vi har det privilegium at kigge ti år frem, så må det handle om at fremtidssikre vores velfærdssamfund i stedet for at begynde at afmontere det”.
Senere på måneden ventes regeringen at fremlægge en såkaldt økonomisk 2025-plan, der skal kortlægge dansk økonomis forfatning i de næste knap ti år. Her står netop skattelettelser til at blive et afgørende tema. Venstre-regeringen har som mærkesag at lette skatten i bunden af indkomstskalaen, og Liberal Alliance truer med at vælte regeringen, hvis ikke den også leverer lavere topskat.
Men det er både ”kortsigtet” og ”snæversynet”, mener S-formanden.
I et forsøg på at afværge netop det, opfordrer Frederiksen derfor nu Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen-Dahl, til, at de indleder en form for politisk parløb i efteråret med det formål at presse regeringen og sætte de blå ønsker om skattelettelser skakmat.
”Dansk Folkeparti kommer til at stå i en nøgleposition i de her forhandlinger. Vi har sagt klart, at vi ikke vil være med til en yderlig skævvridning af Danmark med topskattelettelser. Liberal Alliance og de Konservative gør, hvad de kan for at trække i den modsatte retning. Dermed bliver det i høj grad op til Dansk Folkeparti, om man skal gå blå vej, eller om man skal gå ad en vej, som er bredere, hvor vi samarbejder hen over den politiske midte,” siger Mette Frederiksen.
I løbet af sommeren gjorde finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) det gældende i et interview med TV2, at ”grundstammen i den aftale, vi skal lave, det vil være blå blok”.
DF-formand Kristian Thulesen Dahl har derimod flere gange talt om en akse med Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne som den ”bedste” i efteråret.
Thulesen har også flere gange bekendtgjort sin store skepsis over for skattelettelser – særligt i toppen – men har holdt døren en smule på klem for at indgå et kompromis, hvis han eksempelvis kan få store stramninger af udlændingepolitikken igennem.
Frederiksen opfordrer DF, som i næste uge holder sommergruppemøde, til at give en garanti for, at han vil droppe det blå spor med skattelettelser for i stedet at samarbejdet med bl.a. Socialdemokraterne.
”I 2010 sagde Dansk Folkeparti også, at de ikke ville lave reformer af dagpenge og efterløn, men de gjorde det alligevel,” siger hun og fortsætter:
”Gør de det modsatte denne gang, tror jeg, at vi kan få et rigtig fint samarbejde. Mit håb er, at vi, hvis Dansk Folkeparti står fast denne gang, får skubbet regeringen i retning af en bredere aftale, som har et mere helhedsorienteret sigte på det danske samfund end det, der vil blive udkommet, hvis man går rent blåt,” siger hun.
Mette Frederiksen tror også, at andre partier, f.eks. SF og Det Radikale Venstre, kan være interesseret i en sådan aftale.
Danmark har ikke haft reel, økonomisk vækst i snart et årti, og ifølge Finansministeriets analyser af dansk økonomi er der ikke udsigt, at der bliver lavet grundlæggende om på det.
Et af de største problemer er, at den danske produktivitet har udviklet sig bemærkelsesværdigt dårligt. Og netop øget produktivitet har været en hjørnesten i den økonomiske fremgang, der betød, at Danmark fra midten af 1900-tallet og frem udviklede sig til at være et af verdens rigeste lande.
Direkte adspurgt anerkender Mette Frederiksen, at den lave vækst er et stort problem. Hun tror bare ikke på, at skattelettelser gør fra eller til i den sammenhæng.
”Noget af det vigtigste for, at vi kan blive ved med at have også store produktionsarbejdspladser på dansk jord, er, at de har adgang til den bedste arbejdsstyrke. Og forudsætningen for, at vi har en dygtig arbejdsstyrke i Danmark er, at vi får flere faglærte. Derfor mener jeg, at vi skal tænke et uddannelsesløft ind som det, der er allermest centralt i 2025-planen,” siger hun og fortsætter:
”Danske virksomheder befinder sig i en benhård global konkurrence. Men konkurrencen for danske lønmodtagere også er blevet hårdere. Et af de problemer, der står mest tydeligt, er, at hvis vi ikke bliver ved med at have dygtige faglærte, så falder vores eksport og vores produktivitet, og så kommer vi ind i et ualmindeligt uheldigt hamsterhjul for dansk økonomi”.
Du taler om at investere i velfærd og i uddannelse. Hvor skal de penge komme fra, hvis ikke de skal komme fra reformer?
”Der er jo et økonomisk råderum. Det må man ikke tage fejl af. Og så er diskussionen jo, hvordan vi bedst bruger det råderum.”
Men det økonomiske råderum er jo blevet indskrænket ret markant – blandt andet af en faldende oliepris og af en øget flygtningestrøm. Anerkender du ikke, at hvis ikke, man laver reformer, så bliver dine investeringer meget små og ikke noget, der batter?
”I virkeligheden er det jo en totalt kølig prioriteringsdiskussion, vi kommer ind i. For hver gang, du bruger en krone på en skattelettelse i toppen, så har du en krone mindre til dit sundhedsvæsen eller til at gøre nogle ufaglærte mennesker dygtigere. Det er jo det politiske slagsmål. Men man kan jo også sagtens have diskussioner om, hvorvidt råderummet kan blive større.”
Men du mener ikke, at der længere er det grundlæggende behov for at lave reformer, som der har været tidligere?
”Nej – altså jeg mener mere, at vi står over for en klassisk diskussion om, hvordan vi skal bruge pengene,” siger Mette Frederiksen.
Selvom S-formanden ikke generelt afviser enhver reformdiskussion, så afviser hun dog nu næsten definitivt den måske største reform, der kan komme i spil i forbindelse med efterårets økonomiske forhandlinger, nemlig en hurtig forhøjelse af danskernes folkepensionsalder.
Netop det er ellers blevet foreslået af både Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti samt flere arbejdsgiverorganisationer og økonomer.
”Jeg vil være helt ærlig at sige, at en række af de beslutninger, der er truffet over de senere år, har efterladt grupper af mennesker i en rigtig svær situation. Så nej, det kommer vi ved Gud ikke til. Det ser jeg ikke for mig,” siger Mette Frederiksen.
Det er helt ultimativt, at du ikke vil være med til at hæve pensionsalderen yderligere?
”Vi har allerede en udfordring med nogen, der har så hårde arbejdsliv, at de slet ikke kan blive på arbejdsmarkedet. Den udfordring vil kun blive større af en eller anden bevægelse på pensionsalderen. Så jeg kan ikke se det for mig, nej,” lyder det.
Når det politiske efterår for alvor går i gang, skal der ikke kun diskuteres personskat, mulige reformer og en økonomisk 2025-plan.
Programmet indeholder også andre komplicerede og milliardstore problemstillinger, som der skal findes løsninger på.
For det første skal der laves et nyt system til ejendomsvurderinger, som skal danne grundlag for opkrævning af danskernes boligskatter, som årligt udgør en indtægt på godt 40 mia. kr. for den danske statskasse.
Derudover skal der findes en ny model til finansiering af den grønne omstilling, idet den nuværende PSO-afgift er i strid med EU-reglerne. De samlede PSO-udgifter skønnes at være på 70 mia. kr. over de næste ti år.
Mette Frederiksen melder sig klar til at tage et medansvar for begge dele. Men kun, hvis det sker som led i en samlet aftale, der giver hende indflydelse på den økonomiske politik i øvrigt.
”De kasser, der er på bordet, griber jo ind i hinanden, så man kan ikke se det som noget, der er uafhængigt af nogle partiers ønsker om skattelettelser. Vi vil ikke sidde og løse en vigtig samfundsopgave det ene sted for at der så bagefter er nogle blå partier, der kan sidde og smide pengene ud af vinduet. Den går selvfølgelig ikke,” siger hun.
DF er klar til samarbejdet. I DF-ledelsen vækker det glæde, at S-formand Mette Frederiksen nu optegner et samarbejde mellem bl.a. de to partier som den nøgle, der kan afværge skattelettelser og sikre velfærden i det politiske efterår.
Gruppeformand Peter Skaarup kalder meldingen ”meget positiv”.
”Socialdemokraterne kan vælge to veje. Den ene er at tage et medansvar. Den anden er at gå efter et folketingsvalg og skabe så meget kaos som muligt. Jeg opfatter her det som, at de har valgt den rigtige vej,” siger han.
Han erklærer sig ”enig” i, at den vej ser ud til at være den bedste for Danmark.
”Det kunne være tegningen til noget godt, for vi ser bare ikke topskattelettelser som det evigt saliggørende. Vi er også enige i, at der skal ske noget i forhold til velfærd og i forhold til uddannelser, så vi kan få efteruddannet vores egen arbejdskraft. Samtidig er det så også vigtigt, at vi får stoppet den sociale dumping,” mener Skaarup.
Han tilføjer, at også stramninger af udlændingepolitikken bliver et ”ekstremt afgørende tema i efteråret”.
”Og det håber jeg så, at Socialdemokraterne vil være med til,” siger han.
Foreholdt, at Mette Frederiksen opfordrer Dansk Folkeparti til at give en egentlig garanti for, at det er den vej, de vil gå i efteråret, svarer Skaarup:
”Den kan jeg godt give. Vi vil gerne samarbejde med Socialdemokraterne, hvis de smøger ærmerne op. Og det forstår jeg, at de gerne vil”.
LA-gruppeformand Simon Emil Ammitzbøll ser snakken om et samarbejde mellem de to partier som en ”sommerballon”.
”Jeg tror stadig på, at når det kommer til slutresultatet, så bliver det en blå aftale, hvor vi også bliver enige om topskattelettelser,” siger han.
LA har truet med alternativt at vælte regeringen. Adspurgt, hvad partiet vil gøre, hvis der kommer en aftale over midten med Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti uden topskattelettelser, svarer han:
”Ja, hvad tror du selv?”
Så vælter I regeringen?
”Jeg overlader alle hvis’er til de politiske kommentatorer. Men vores position omkring efteråret, den er kendt,” siger han.
K-formand Søren Pape siger, at han ikke vil vælte regeringen:
”Men det er den helt forkerte vej at gå. Det ville være ulykkeligt for det borgerlige Danmark, og så kan man stille sig selv det spørgsmål: Eksisterer det borgerlige Danmark?”
Venstres finansordfører, Jacob Jensen, kvitterer for Socialdemokraternes melding. Han ser dog stadig de blå partier som ”grundstammen”.
”Det ville være meget underligt, hvis vi startede med at sige til partierne i det parlamentariske grundlag, at jer gider ikke ikke snakke med om noget så vigtigt, som er omdrejningspunktet for de næste knap ti år,” siger han.