Fra toppen af S og V lyder et opråb mod regeringens prestigeprojekt: »Vi er blevet udskammet og latterliggjort«

Forud for forhandlinger om fremtidens velfærd intensiverer magtfulde kommunale topfolk fra Socialdemokratiet og Venstre angrebet på SVM-regeringen: »Det er spørgsmålet, hvem der vil stå på mål for det absurde.«

KL-ledelsen i skikkelse af formand Martin Damm og næstformand Jacob Bundsgaard har advaret om, at vi kigger ind i et reelt sammenbrud for den offentlige velfærd, hvis udviklingen fortsætter som i dag. Asger Ladefoged/Søren Bidstrup/Mikkel Berg Pedersen

Selvom om den ubetalte gæld for en daginstitutionsplads i Albertslund stammer fra 1997, har den cirka et kvart århundrede senere sendt kommunens medarbejdere på detektivarbejde på jagt efter svar til Gældsstyrelsen.

Efter en indbetaling på gælden har den statslige styrelse under Skatteministeriet således bedt kommunens folk om at finde svar på et spørgsmål fra fortiden – fra ti år før kommunalreformen: Efter hvilken specifik paragraf er gælden opkrævet?