Tanken kom til ham, allerede imens Børsen stadig brændte. Og efterhånden som flere og flere informationer kommer frem, kan brandekspert Jens Kastvig se, at brikkerne passer sammen.
Branden på Børsen udviklede sig på ganske få minutter fra en blå himmel uden røg til en fuld tagbrand, og brandvæsnet måtte i løbet af en halv time erkende, at halvdelen af den 400 år gamle bygning ville brænde ned. En så kraftig brand kræver en forklaring, og Jens Kastvig har en teori, hvor i ingen nødvendigvis har gjort noget forkert. Ingen sjuskede håndværkere, ingen uagtsom bygherre, ingen brandstifter. Blot meget uheldige omstændigheder.
»Det er i det hulrum, det nok er sket,« siger han og henviser til de seneste tegninger af Børsen fra 1999.
»Og det passer også meget godt med de videoer, der blev optaget ganske få minutter efter brandalarmen gik,« konstaterer Jens Kastvig.
Han har mere end tyve års erfaring med brandsikkerhed og driver sammen med Lars Hetmar, der ligeledes har 20 års erfaring, Copenhagen Fire Engineering Aps, som rådgiver og laver tredjepartsvurderinger af brandsikkerhed.
Derfor har han ikke kunnet lade være med at samle oplysninger om branden på Børsen som brikker i et puslespil.
Brandalarmen gik kl. 7.36. Klokken 7.40 ankom brandvæsnet og kunne ikke se hverken røg eller ild. Indsatsleder Tim Ole Simonsen gik ind til bygningens brandpanel i receptionen og nåede at konstatere, at brandalarmer var gået flere steder i bygningen. Så blev han anråbt, og ude på gaden kunne han konstatere, at der stod flammer op af Børsens tag. Kl. 7.44 viser en murers video, at minimum 15 meter tag plus Børsens tårn var fuldstændigt omsluttet af flammer.
Og lige neden under det sted på taget, som mureren har filmet, er der et lavt, aflangt hulrum, og Jens Kastvig mistænker at hele årsagen til brandens voldsomme udvikling skal findes i netop det hulrum.
»Jeg forestiller mig, at der er opstået en ulmebrand med ufuldstændig forbrænding i det hulrum. Den kan have ulmet i flere dage,« siger han.
Brandbare gasser
Den ufuldstændige forbrænding er væsentlig, for i modsætning til en almindelig forbrænding, hvor ilt bliver til CO₂, producerer sådan en ufuldstændig forbrænding både CO₂ og kulilte – eller CO – og det er en brændbar gas.
»Så teorien er, at på et tidspunkt har ulmebranden været i gang så lang tid, at den brænder sig vej ud af hulrummet,« forklarer Jens Kastvig.
»Oven på hulrummet lægger kobbertaget låg på, og vi kan se, at der herhenne er et brandskel. Men der er ikke brandsikring ind til tårnet, hvor der både er meget frisk luft og tømmer, og branden kan også have brændt sig ned gennem gulvet« siger han og peger på tegningen.
Hvis ulmebranden har brændt sig ned gennem gulvet, vil der straks være masser af ilt, som sammen med de brandbare gasser fra den ufuldstændige forbrænding, hurtigt vil kunne gå i branden til at gå i »overtænding«.
»Hvis der så har siddet røgdetektorer i loftet lige under hulrummet, så går brandalarmen først i det øjeblik, at branden får adgang til ilt,« forklarer Jens Kastvig.
Hvilket vil sige, at branden, teoretisk set, allerede kan have stået i lys lue inde under taget, da indsatsleder Tim Ole Simonsen ankom kl. 7.40 og kontrollerede brandpanelet i receptionen.
Under hulrummet er en hems med adgang til åben trappe nedad, og bag en dør, fører yderligere en trappe ned til receptionen.
Efter branden er gået i overtænding betyder trapperne ned gennem bygningen, at i det øjeblik ilden har brændt hul ud gennem tårnet, så har der været fuld gennemtræk fra gade op gennem bygningen og ud gennem taget, hvilket har fodret branden yderligere med frisk luft.
»Det kan i hvert fald være en mulig forklaring. Den endelige forklaring får vi forhåbentlig, når brandefterforskningen er afsluttet,« siger Jens Kastvig.
»Og man skal aldrig udelukke noget,« siger han så.
Heller ikke påsat brand.
Et søm kan være årsag
Men for at skabe en så stor brand på så kort tid, ville der skulle meget store mængder tændvæske til.
»Vi taler meget store mængder, og jeg har meget svært ved at forestille mig, at nogen ville kunne gå ind med så mange dunke benzin, eller hvad man nu kan forestille sig, uden at blive opdaget. Det ville lugte, og det ville helt sikkert efterlade spor,« siger brandeksperten.
Ville en almindelig brand – en antændt papirkurv eller en cigaret fra håndværker – ikke kunne forårsage samme brandudvikling?
»Nej, det forekommer mig usandsynligt. Dels fordi det ville gå langsommere, men også fordi, at så ville røgdetektorerne have opdaget det tidligere i forløbet, og så ville branden kunne stoppes,« siger Jens Kastvig.
Hvis din teori holder, hvad kan så have startet hulrumsbranden? Kobbersmedene arbejdede ikke med varme på tagryggen, siger de?
»Jamen, det kan være andre ting. Vi har set brande, der begynder med en klud med linolie, men det kan også være et søm, der rammer en gammel elinstallation. Under kobberpladerne er der jo lagt brædder på, og de skal jo sømmes eller skrues fast,« siger han.
Man kan ikke på de gamle tegninger se, om der ligger elkabler i hulrummet, men man kan se, at i kvistene har man lagt el ind oven på bygningens spær, hvilket svarer meget godt til hulrummets gulv.
Ville et søm i en ledning ikke få relæet til at slå fra?
»Ikke nødvendigvis. Dels kan det være gamle installationer, men der findes også eksempler på sådan et søm, der snitter en ledning, hvor der går flere år, og så pludselig slår det gnister,« forklarer Jens Kastvig.
Forklaringen er besnærende. Især fordi den ikke har en syndebuk, der skal bære tabet af 400 års kulturarv på sine skuldre. Men forklaringen rejser også spørgsmålet:
Hvis man på tegninger fra 1999 kan se hulrummene og dermed risikoen, hvorfor har man så ikke sikret sig bedre mod risikoen?
Jens Kastvig forstår godt spørgsmålet, men faktisk mener han, at alle parter har gjort langt mere end krævet for at sikre Børsen mod brand.
Alle har gjort det godt
»Jeg har gennemlæst byggesagsarkivet, og jeg kan ikke se, at der i byggesagen var nogen krav om brandalarmer. Alligevel har man installeret et brandalarmanlæg i hele bygningen,« begynder han.
Samtidig er hulrummet også så lille, at der ikke er nogen krav om røgdetektorer i det.
»Man skal også forstå, at når vi taler om brandsikring, så tager vi først udgangspunkt i sikkerhed for mennesker. Fra det perspektiv må man sige, at alt er gået, som det skulle,« siger han.
Ingen kom noget til, og Jens Kastvig peger på de gamle brandskel, der faktisk endte med at sikre, at kun halvdelen af Børsen brændte.
Og selvom spiret og tårnet kollapsede 54 minutter efter brandalarmen gik, så er det faktisk flot af så gammel en bygning, for de formelle krav siger, at bærende konstruktioner skal kunne holde til en times standardbrand.
Men Jens Kastvig forstår godt ønsket om bedre brandsikring af kulturarv.
»Her skal man forstå, at hvis man vil beskytte fredede bygninger mod brand, kan man ofte komme til at forstyrre det byggehåndværk, man gerne vil beskytte. I bagklogskabens ulideligt klare lys kunne man godt have sat nogle detektorer op gennem loftet til hulrummet, men jeg forstår udmærket, hvis det ikke har været en overvejelse,« siger han.
Så det er ikke nogens skyld, at Børsen brændte?
»Det er i hvert fald en mulighed,« siger han.
Men umiddelbart skal Børsen bygges op igen, og der findes andre gamle bygninger, som vel har lignende risici. Hvad skal der til for at forhindre, at noget lignende sker igen?
»Det kan være, at man skal se på lovgivningen. Når der ikke bygges om, er der ikke krav om at gøre noget. Og hvis man bygger om, så kan fredede bygninger undtages, såfremt brandsikringen er uforenelig med fredningsværdierne, hvilket er forståeligt nok, hvis man tænker det igennem,« forklarer brandeksperten.
»Hvis man vil beskytte håndværket i gamle bygninger, kan man jo ikke kræve, at alt bliver udskiftet med brandsikret beton og den slags,« mener han.
»Men det betyder også, at en restaurering af en bygning som Børsen sådan set kun er omfattet af forsikringsselskabernes krav til brandsikkerhed, og her kunne man måske ønske sig et bedre samarbejde mellem forsikringsselskaber, rådgivere, entreprenører, fredningsmyndigheder og beredskabet om at gå alt minutiøst igennem,« siger Jens Kastvig
Men så vender han tilbage til sin umiddelbare vurdering af hele miseren.
»Jeg mener faktisk, at alle her har gjort det godt. Det er tragisk, og det uheldigt, men jeg har meget svært ved at se, hvem der skulle have gjort noget anderledes,« siger han.
»Altså, lige nu. Og hvis min teori er rigtig.«
