Forskere om indvandrerdata: Kan sikre vigtig præcision

Hvis man undgår stigmatisering, er det nyttigt med statistik over indvandrere fra Mellemøsten, mener forskere.

Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Giver det mening at lave en særskilt opgørelse over indvandrere og efterkommere fra Mellemøsten og Nordafrika, hvis man vil undersøge og diskutere omfanget af kriminalitet og arbejdsløshed?

Ja, det gør det. I hvert fald hvis man spørger to af landets erfarne forskere inden for integrationsområdet.

Forskningsleder Lars Højsgaard Andersen fra Rockwool Fonden og forskningsdirektør Torben Tranæs fra Vive hilser derfor en ny opgørelsesmetode fra Udlændinge- og Integrationsministeriet velkommen.

Men man skal være varsom med ikke at stigmatisere bestemte befolkningsgrupper, lyder det fra dem begge.

»Med mere opdelte landegrupperinger har vi mulighed for at identificere helt præcist, hvilke grupper der har udfordringer, som vi bør gå ind som samfund og hjælpe med at adressere,« siger Lars Højsgaard Andersen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil fremover lave en kategori for personer fra 24 lande i primært Mellemøsten og Nordafrika i statistikker, der handler om kriminalitet og beskæftigelse.

Det fortæller udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i søndagens udgave af Berlingske. Han vil have en mere »ærlig debat« med den nye opgørelse.

Hidtil har personer fra Mellemøsten og Nordafrika figureret under »ikkevestlige lande«. Den kategori dækker over personer fra vidt forskellige lande med vidt forskellige problematikker.

»Det er nyttigt at have regionale inddelinger af verdens lande, hvis man studerer migrationsstrømme og integrationsudfordringer. Til analyseformål er det fornuftigt,« siger Torben Tranæs fra Vive.

»De regionale opdelinger er med til at give mere præcision i diskussioner om udfordringer.«

»Det er klart, at man skal være opmærksom på, at man ikke gør det på en stigmatiserende måde. Men det skal man også med de større kategorier. Det er en generel opmærksomhed, man skal have,« fortsætter han.

Samme pointe har Lars Højsgaard Andersen.

»Jo mere man fokuserer på en specifik gruppe og dennes kriminalitetstryk, jo mere nærliggende er det for os andre at konkludere, at der er store problemer forbundet med alle personer i den pågældende gruppe.«

»Men det skal man være varsom med at konkludere,« siger han.

Den nye kategori dækker over Mellemøsten, Nordafrika samt Pakistan, Afghanistan og Tyrkiet.

De første beregninger med udgangspunkt i den nye opdeling viser, at 4,6 procent af unge 15-29-årige mænd fra de udvalgte lande i 2018 var dømt for straffelovsovertrædelser.

Det samme gælder 1,8 procent af unge mænd fra de øvrige ikkevestlige lande, fremgår det af en pressemeddelelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Derudover viser beregningerne, at 42 procent af de 25-64-årige kvinder i den nye gruppe i 2018 var i arbejde. Det samme gælder 62 procent af kvinderne fra de øvrige ikkevestlige lande.

/ritzau/