Forhandlingerne om en CO₂-afgift på landbruget er stødt ind i et problem. 

Et million ton tungt problem. 

For Klimaministeriets seneste klimafremskrivning betyder nemlig, at den reduktion, som Danmark har sat sig for at nå i 2030, er blevet en million ton CO₂ mindre – fra 2,5 millioner ton til 1,5 millioner ton.

Det har afgørende betydning for forhandlingerne om en CO₂-afgift på landbruget, som er tiltænkt at skulle bidrage til, at Danmark når i mål med sine klimareduktioner. 

Det skriver Jyllands-Posten. 

»Ingen af os ved, hvad target er i 2030. Det bør nogen jo komme med et svar på. For vi er nødt til at vide, hvad vi løber efter. Ellers forhandler vi i blinde,« siger politisk direktør i Dansk Industri Morten Høyer til avisen. 

Sammen med Fødevareforbundet NNF kommer han nu med et fælles opråb til klimaminister Lars Aagaard (M) om at blive helt tydelige om, hvad Danmarks reduktionsmål er frem mod 2030. 

Forældede modeller

Da økonom og tidligere vismand Michael Svarer tidligere på foråret præsenterede sine tre modeller for, hvordan en CO₂-afgift på landbruget kan skrues sammen, tog han og hans arbejdsgruppe udgangspunkt i, at Danmark skal reducere sin samlede CO₂-udledning med 2,5 millioner ton CO₂ inden 2030. 

Svarers modeller har mødt stor frustration i landbruget. De mener, at modellerne kan føre til dansk landbrugs død.

I den skrappeste af Svarers tre modeller indføres en afgift på 750 kroner pr. udledt ton CO₂ fra husdyr og gødning. Det betyder en reduktion på 3,2 millioner ton CO₂ frem mod 2030. 

Omvendt i den for landbruget mest lempelige af de tre modeller ender en klimaafgift på landbruget med en reduktion på 2,6 millioner ton CO₂, og den lever dermed op til klimalovens tidligere principper. 

Men hvis klimalovens målsætninger ikke længere står til troende, fordi Klimaministeriet har opdateret sine regnemodeller, sådan at Danmarks skove nu står for et større optag af den udledte CO₂ end tidligere beregnet, kan det blive tæt på umuligt for den grønne trepart at blive enige om en model. 

For hvilken betydning har det for landbruget, at Danmark nu kun skal spare 1,5 millioner ton CO₂? 

En svær opgave

Foruden Dansk Industri og Fødevareforbundet NNF sidder Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Metal, Kommunernes Landsforening (KL) og repræsentanter fra regeringen. 

Parterne har helt forskellige udgangspunkter for at sidde med rundt om forhandlingsbordet, hvilket kun yderligere understreger behovet for klare rammer for forhandlingerne, udtaler Ole Wehlast i Jyllands-Posten. 

Men klimaminister Lars Aagaard har umiddelbart ikke travlt med at imødekomme trepartens parter. 

Til Jyllands-Posten afviser han at stille op til interview. I stedet henviser han til et svar, han tidligere har givet til DR, hvor han afviser at svare på, om han mener, at de opdaterede fremskrivninger bør påvirke reduktionskravet i 2030.

»Opgaven er flyttet hen i den grønne trepart. Regeringen vil afvente med at sige, hvad dens holdning er, så treparten får lov at arbejde,« sagde han til DR.