For seks år siden skrev han, at »Sverige er tabt«. I dag ser Mads Fuglede ingen vej tilbage

Det er ikke længere nok for Sverige at indføre de udlændingestramninger, som danske politikere gennemførte i midten af 10erne. Det mener Danmarksdemokraternes Mads Fuglede, der mindes et Sverige, man kun kan besøge i nostalgien.

Mens Inger Støjberg (DD) var udlændinge- og integrationsminister for Venstre, arbejdede Mads Fuglede tæt sammen med hende for at stramme Danmarks udlændingepolitik. Asger Ladefoged

Der kan ske meget på seks år.

Og det er der på sin vis også sket i Sverige. Siden den borgerlige regering tiltrådte med støtte fra Sverigedemokraterna, har man indført den ene stramning efter den anden på udlændingeområdet. Og Sverige skal ifølge sin justitsminister være et foregangsland, når banderne skal bekæmpes.