Denne artikels oprindelige rubrik er blevet præciseret, så det nu tydeligere fremgår, at den manglende information omhandler muligheden for erstatning.
Region Hovedstaden står nu for skud i skandalesagen om skimmelsvamp på Rigshospitalet.
Regionen har besluttet, at man vil række ud til en udvidet gruppe af skimmelramte patienter med besked om, at de kan søge erstatning for deres lidelser.
Men det gælder kun fremtidige patienter. Patienter, der er udskrevet, vil ikke aktivt blive opsøgt og kontaktet af regionen, selv om de muligvis har ret til erstatning. Og det vækker undren.
Blandt andet hos 55-årige Henriette Egede Andersen, der under et kræftforløb på Rigshospitalet i 2017 blev ramt af skimmelsvampen Aspergillus fumigatus i hjerne, bryst og lunger, og som fortsat lever med følgerne af det.
»Jeg forstår ikke, at man håndterer det så nonchalant, at man ikke vil række ud til tidligere patienter,« siger Henriette Egede Andersen, der er blevet opereret i hjernen som følge af svampeinfektionen.
Hun har i dag fortsat bivirkninger på grund af infektionen med Aspergillus fumigatus. Hun er derfor på førtidspension.
»Jeg synes, at det er forfærdeligt, at man smyger sig uden om problemet, og at man ikke vil række ud til patienterne. Jeg havde jo aldrig hørt om skimmelsagen og muligheden for at søge erstatning, hvis det ikke havde været for Berlingske,« siger Henriette Egede Andersen.
Berlingske har afdækket Rigshospitalets alvorlige problemer med skimmelsvamp siden januar 2024. Region Hovedstadens nye praksis i forhold til kontakt til patienter er en udløber af dækningen.
Region Hovedstaden vil nu fremover kontakte alle alvorligt syge patienter, der er i eksempelvis kemoterapi, hvis de bliver ramt hårdt af en hvilken som helst skimmelsvamp, mens de er indlagt.
Det er et nybrud.
Før Berlingske gik ind i sagen, blev ingen patienter oplyst om hospitalets andel i de skimmelinfektioner, som flere var blevet ramt af.
Det gjaldt blandt andet de pårørende til en 11-årig dreng, som døde efter at være blevet smittet med skimmelsvampen Aspergillus flavus på Rigshospitalet.
Sådan får man erstatning
Afdækningen førte til en større kortlægning hos Rigshospitalet, og i alt har man konstateret den skimmelsvamp, drengen døde af, hos 27 patienter og én ansat i perioden fra 2017 til og med maj 2024.
Drengens død betød, at de pårørende fik erstatning. Samtidig har det altså betydet, at man fremover vil række ud til samtlige patienter, der får en svampeinfektion, mens de er indlagt på hovedstadens hospitaler.
Det gælder uanset, om de er smittet med Aspergillus flavus, fumigatus eller en af de andre skimmelsvampe, der findes på Rigshospitalet.
Flere kriterier skal dog være opfyldt:
Patienten skal være alvorligt syg
Patienten skal være i immunhæmmende behandling
Patienten skal få en alvorlig skade som følge af infektionen
Det skal bevises, at infektionen stammer fra indlæggelsen
Men det er altså kun fremtidige patienter, hospitalet aktivt kontakter med besked om, at de kan søge erstatning. Det undrer sundhedsjurist Kent Kristensen fra Aalborg Universitet, der understreger, at patienten skal oplyses om muligheden for at få erstatning, hvis de har lidt en alvorlig skade.
»Det står i loven. Og det er en pligt, der gælder, hvad end patienterne stadig er tilknyttet hospitalet eller ej. Så snart man siger, at der godt kunne være en mulighed for erstatning, så skal patienterne oplyses om det. Ellers risikeres det, at folk ikke får imødekommet et retskrav, som de ellers ville have,« siger han.
Erik Jylling, koncerndirektør i Region Hovedstaden, forklarer den nye praksis med, at det efter regionens opfattelse vil være »meget få patienter,« der i sidste ende vil have ret til erstatning.
»Derfor kommer vi ikke til at gennemgå alle journaler bagud i tid,« skriver Erik Jylling i en mail til Berlingske.
Derudover vil man på regionens hjemmeside oplyse om muligheden for at søge erstatning til patienter og pårørende, der tidligere har fået påvist en infektion med skimmelsvamp, og som har fået en alvorlig skade.
Uklare formuleringer
Da man i løbet af foråret i år kunne konstatere, at 27 patienter og én ansat var blevet smittet med Aspergillus flavus fra Rigshospitalets bygninger over en årrække, skyldes det et særligt detektivarbejde iværksat på Statens Serum Institut.
Her fandt forskere, at en række patienter var blevet smittet med Aspergillus flavus, der var fundet i Rigshospitalets bygninger. Det var helt afgørende for, at de pårørende til den 11-årige dreng blev tildelt erstatning hos Patienterstatningen.
Men de undersøgelser vil man ikke lave for andre typer af skimmelsvamp, oplyser Erik Jylling til Berlingske.
I stedet oplyser koncerndirektøren, at personalet skal vurdere, at man har været på hospitalet »det meste af tiden«, hvis patienten skal oplyses om muligheden for erstatning.
Men det er for uklart, mener sundhedsjurist Kent Kristensen.
»Hvad betyder »det meste af tiden?« Det begreb giver ikke nok mening. Udgangspunktet er jo, at hvis man er blevet udsat for en smitterisiko, og man har pådraget sig en svampeinfektion, så skal man informeres om muligheden for erstatning,« siger han.
Erik Jylling er enig i, at det kan være »lidt« svært at vurdere, hvornår man har været på hospitalet »det meste af tiden«.
I sidste ende vil det være op til en konkret vurdering fra sundhedspersonalet, der har ansvaret for patienten.
Han understreger dog også, at der skal noget særligt til, før man kan få tilkendt erstatning.
»Det er ikke korrekt, at en patient skal orienteres om muligheden for at søge erstatning, alene fordi man har pådraget sig en infektion. Der skal også være tale om en skade som følge af infektionen, som må antages at kunne give erstatning. Det vil hos alvorligt syge patienter i svær immunhæmmende terapi være tilfældet ved alvorlige skader. Men vi vil hellere oplyse én gang for meget end én gang for lidt.«
Vil sætte fokus på problemet
Hos Rigshospitalet er vicedirektør Jannick Brennum »ked af at høre,« at Henriette Egede Andersen er blevet så påvirket af sin svampeinfektion:
»Når man som patient oplever skade som følge af en behandling, har man mulighed for at søge om erstatning hos Patienterstatningen. Det er Patienterstatningen, der vurderer, om der skal gives erstatning. Vi hjælper altid gerne vores patienter med faglig vurdering og hjælp i forbindelse med anmeldelse,« siger han og tilføjer:
»Jeg beklager, at Henriette Egede Andersen ikke har oplevet dette i sit behandlingsforløb hos os.«
Henriette Egede Andersen har søgt erstatning og håber nu, at hun kan være med til at sætte fokus på Rigshospitalets problemer med skimmelsvamp.
»Jeg håber, at jeg med min historie kan hjælpe andre til at indse, at de også har rettigheder, når nu myndighederne ikke vil gøre opmærksom på det.«
