For fire måneder siden var Bergur Løkke Rasmussen inkarneret, liberal Venstre-mand. Nu er han blevet klogere

I november brød han sig ikke rigtig om, at Venstre og Socialdemokratiet skulle danne regering sammen, fordi han var liberal og ikke midtersøgende. Nu tager Bergur Løkke Rasmussen alligevel det EP-mandat, han fik som førstesuppleant, med over til Lars Løkke Rasmussens Moderaterne.

33-årige Bergur Løkke Rasmussen har rykket sig og er blevet klogere, siden han for fire måneder siden som suppleant tog imod Søren Gades plads i Europa-Parlamentet. Rune Øe

Det undrer ikke ligefrem Venstre, at Bergur Løkke Rasmussen forlader partiet for at hoppe over til sin far Lars Løkke Rasmussens parti, Moderaterne.

Det siger Venstres fungerende politiske ordfører, Torsten Schack Pedersen, til Berlingske.