Diskussionen om Grønlands position i verden blev til en regulær udenrigspolitisk krise for den danske regering, da Donald Trump tromlede ind over både Grønland og Danmark i flere etaper, og krisen nåede sit foreløbige højdepunkt, da der tirsdag aften blev raslet med amerikansk militærmagt mod Rigsfællesskabet.
Og da statsminister Mette Frederiksen og landsstyreformand Múte B. Egede skridtede ind i spejlsalen klokken 16:30 fredag eftermiddag, var Trump reduceret til et diffust bagtæppe til fordel for to konkrete rød-hvide grønlandske og danske flag, der nærmest smeltede sammen i komplicerede geometriske former.