S-top: Blå partier jagter billige point i striden om Grønland – sammenligner situationen med Muhammed-krisen

Fremmede magter drager fordel af den splittelse, de kan observere i dansk politik, når det handler om Grønland, mener Socialdemokratiets politiske ordfører. Han kritiserer særligt De Konservative og LA for at jagte billige point i en sag, der er potentielt farlig for riget – uden dog selv at sætte partinavne på.

Politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen forsøger at mane Folketingets partier til besindelse.  Rune Øe

Statsminister Mette Frederiksen (S) har taget sine blødeste listefødder på i en sag, hvor Donald Trump er kommet buldrende ind over rigsfællesskabet med slet skjulte trusler om militær tvang og økonomiske sanktioner.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, træder knap så gelinde i forhold til den måde, partierne herhjemme agerer på i sagen.