Første exitpoll: Kæmpe lussing til Dansk Folkeparti

Dansk Folkeparti går markant tilbage ved europaparlamentsvalget i den første exitpoll søndag aften. Valgdeltagelsen til Europa-Parlamentet ser med stor sandsynlighed ud til at blive rekordhøj.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl og partiets spidskandidat ved EP-valget, Peter Kofod, ser ud til at få et dårligt valg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali

Skrevet på baggrund af DRs exitpoll søndag klokken 20.00.

Det tyder på en gevaldig valglussing til Dansk Folkeparti ved europaparlamentsvalget.

Ifølge den første exitpoll, som DR offentliggjorde søndag aften klokken 20, får partiet blot 11,8 procent af stemmerne. Det er et tab på hele 14,8 procentpoint i forhold til valget i 2014. Det vil blot give partiet ét mandat mod fire ved det seneste valg.

Langt bedre ser det ud for både Socialdemokratiet  og Venstre, som står til henholdsvis fire og tre mandater i DR-prognosen. Socialdemokratiet  går 4,5 procentpoint frem til 23,6, mens Venstre går 3,9 procentpoint frem til 20,6 procent.

Også de Radikale og SF ser ud til at få et godt valg. Partierne står til to mandater hver.

Værre ser det ud for Folkebevægelsen mod EU, Liberal Alliance og Alternativet, der alle står til ikke at komme ind. Enhedslisten, som for første gang stiller op til europaparlamentsvalget, ser ud til at komme ind med ét mandat.

Det er vigtigt at huske på, at der er tale om en exitpoll, og det endelig resultat kommer først senere på aftenen, når alle stemmer er talt op. Exitpollen fra DR baserer sig på svar fra 2.345 respondenter.

DF-næstformand: »Det er unfair«

Efter DRs exitpoll blev partiets næstformand, Søren Espersen, af samme TV-station bedt om at vurdere årsagen til partiets forventede tilbagegang.

»Jeg tror først og fremmest, det er den der uafklarede sag om de her EU-fonde, Meld og Feld, hvor vi har ventet tålmodigt i 3,5 år på bare en afgørelse fra dem i Bruxelles, men de har ikke gjort det,« sagde Søren Espersen og uddybede:

»Det er unfair, at et parti skal bære rundt på sådan noget i så lang tid. Så det har en afgørende effekt, tror jeg.«

Venstre ser ifølge målingen ud til at få tre mandater i Europa-Parlamentet, og det glæder næstformand Kristian Jensen:

»Det er jeg meget glad for. Nu er det selvfølgelig exitpolls, så det skal tages med en del gran salt. Et styrket valgdeltagelse i parlamentet, kan jeg kun være glad for«, siger han til TV 2 News og fortsætter:

»Jeg tror på, at vi får et godt valg i aften, og det skal bruges til at køre en folketingsvalgkamp helt i bund. Vi har før set, at Venstre er kommet i slutningen af valgkampen og får et bedre valg.«

Socialdemokratiets Dan Jørgensen er i ligmed Kristian Jensne meget glad efter DRs exitpoll, hvor partiet står til tre, muligvis fire mandater.

»Jeg har jo lyst til bare juble. Men det er jo bare en exitpoll, så jeg prøver at besinde mig et par timer endnu. Men det er klart, at hvis det her holder, så er det svært at bevare pessimismen lige nu,« siger han.

»I det sidste halve år har vi ikke kunnet sætte en fod rigtigt«

Alle usikkerhederne til trods tegner den første exitpoll et billede af en overordnet tendens til, at danskerne ved årets europaparlamentsvalg vælger at belønne de EU-positive partier – partier, der næsten for alles vedkommende har kørt Europa-valgkamp med klimaet som en af deres største mærkesager.

Dermed synes det overordnede billede ved årets valg dermed grundlæggende modsat det forrige valg i 2014.

Dengang stormede EU-skeptiske Dansk Folkeparti frem og fordoblede sit mandattal, mens Socialdemokratiet og Venstre hver især tabte et enkelt mandat. Det var valget, hvor DFs Morten

Messerschmidt slog alle rekorder for personlige stemmetal, og en tydeligvis presset Lars Løkke Rasmussen (V) måtte notere sig, at Venstre med hans ord havde fået »en begmand af vælgerne« efter sagerne om formandens partibetalte tøj.

Søndag aften tegner DRs exitpoll derimod et billede af fremgang til Venstre, mens Dansk Folkeparti – helt som ventet – ligner valgets klare taber. Valget ligner også en succes for Radikale Venstre og SF – to andre stærkt EU-begejstrede partier – og for Socialdemokratiet.

I flere måneder har Dansk Folkeparti da også afstemt sine forventninger derefter.

Det har længe stået klart i partiet, at succesvalget i 2014 ikke kunne gentages. DFs spidskandidat, Peter Kofod, gjorde det allerede i februar klart, at partiet ville stille sig tilfreds med to mandater, og længe inden valgstederne lukkede, sagde DF-formand Kristian Thulesen Dahl søndag til DR, at valgkampen havde været op ad bakke for hans parti.

»I det sidste halve år har vi ikke kunnet sætte en fod rigtigt – ifølge den måde, man har skitseret Dansk Folkeparti på,« lød det.

Europaparlamentsvalget ser ud til at afspejle de meningsmålinger, der tidligere på året har vist, at en historisk høj andel af danskerne – ifølge iagttagere givet som følge af det kaotiske Brexit-forløb i Storbritannien – opfatter sig tilhængere af Danmarks EU-medlemskab.

Rekordvalg

Valgdeltagelsen ved søndagens valg til Europa-Parlamentet ser med stor sandsynlighed ud til at blive rekordhøj.

Det viser nyhedsbureauet Ritzaus stikprøver af stemmeprocenten.

Klokken 19, hvor der altså stadig var en time tilbage af valget, var den således på hele 63,2 procent i et udvalg af kommuner og valgsteder.
Før i år var den højeste danske valgdeltagelse ved et europaparlamentsvalg på 59,5 procent, og ved det seneste EP-valg, i 2014, stemte 56,3 procent af de stemmeberettigede.

Målingen dækker ifølge Ritzau over kommuner og valgsteder med 315.000 stemmeberettigede. Brevstemmer afgivet før valgdagen tæller med i opgørelserne.

Flere iagttagere har frygtet for, at folketingsvalget 5. juni ville påvirke stemmeprocenten i negativ retning, men det har vist sig ikke at holde stik.

I alt er der omkring 4,2 millioner stemmeberettigede vælgere til det danske EP-valg i år.