Flertal vil give Anders Samuelsen en næse i sag om fortrolige oplysninger

Udenrigsminister Anders Samuelsen vil fredag modtage kritik fra et flertal i Folketinget, fordi han har givet tilladelse til at citere dybt fortrolige oplysninger i forbindelse med krigsudredning.

Anders Samuelsen (LA) bliver kritiseret af Folketinget i sag om fortrolige oplysninger i forbindelse med krigsudredningen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Et flertal i Folketinget har besluttet at udtale kritik af udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og altså give ham en såkaldt politisk næse.

Kritikken falder efter flere måneders konflikt mellem udenrigsministeren på den ene side og Folketingets ledelse, kendt som Præsidiet, samt formandskabet i Udenrigspolitisk Nævn på den anden side.

Baggrunden er, at Anders Samuelsen har givet tilladelse til, at forskerne bag undersøgelsen om dansk krigsdeltagelse i Kosovo, Irak og Afghanistan i årene 1993-2004 må citere fra dybt fortrolige møder i Udenrigspolitisk Nævn. Det har Præsidiet forsøgt stoppet, men Samuelsen har afvist, at tilladelsen kan trækkes tilbage.

Ligeledes er Anders Samuelsen blevet beskyldt for at vildlede Folketinget og give to forskellige forklaringer i forbindelse med forløbet.

Formand for Udenrigspolitisk Nævn Søren Espersen (DF) siger, at der ikke kan være tvivl om, at Samuelsen vil modtage en næse for forløbet.

»Jeg tror, ministeren har taget for givet, at det ikke var nødvendigt at kontakte nævnet og bede om tilladelse til, at forskerne måtte citere, før løbet var kørt. Men det er altså Folketingets beslutning, om optegnelser fra nævnet må citeres,« siger han.

Espersen tilføjer, at næsens størrelse vil afhænge af udenrigsministerens forklaring på samrådet fredag, som Anders Samuelsen er indkaldt til.

»Det har været kritisabelt«

Næstformand i Udenrigspolitisk Nævn Nick Hækkerup (S) har tidligere kritiseret ministeren for at vildlede Folketinget i sagen. Samuelsen skrev nemlig i en e-mail 5. juli, at kildehenvisning, som er det, forskerne har fået tilladelse til, skulle forstås som dato og sagsnummer for møderne i nævnet. Knap et halvt år senere, da tilladelsen var givet, lød det derimod i en ny e-mail 22. december, at direkte citater fra møderne også kan indgå som en del af kildehenvisningen.

Nick Hækkerup siger, at hele forløbet giver anledning til at udtale kritik af ministeren og altså give ham en næse.

»Det har været kritisabelt, at han først siger, at der vil ske kildehenvisning i ordets almindelige forstand, og efterfølgende siger, at det også kan være direkte citater,« siger han.

Medlem af Udenrigspolitisk Nævn Eva Flyvholm (EL) siger, at forløbet har været rodet, og at det har været vigtigt for Enhedslisten at få åbenhed, samtidig med at de politikere, der bliver citeret i undersøgelsen, selv skal godkende citaterne. Det er der ikke mulighed for på nuværende tidspunkt.

»Derfor er vi enige i, at der skal udtales kritik af ministeren. Hvor skarp den kritik bliver, afhænger af samrådet i morgen,« siger hun og tilføjer, at det rodede forløb også understreger, at det havde været bedre med en reel undersøgelseskommission med mulighed for afhøringer i stedet for at »skulle nøjes« med den historiske undersøgelse.

Kjærsgaard har rejst skarp kritik

Beslutningen om især krigsindsatsen i Irak er en af de mest skelsættende og omdiskuterede beslutninger i nyere danmarkshistorie, og forskerne vil derfor gerne referere fra møderne i Det Udenrigspolitiske Nævn for at kortlægge, hvad centrale medlemmer af partierne har sagt og ment om krigsindsatsen.

Centralt i spørgsmålet om Irak-krigen er, hvorvidt det folkeretlige grundlag var tilstrækkeligt robust, og hvad Danmark vidste om den irakiske diktator Saddam Husseins påståede besiddelse af masseødelæggelsesvåben.

Politikernes bekymring er omvendt, at det, de har sagt i dyb fortrolighed, bliver bragt i rapporten, ligesom en bekymring har været, at citaterne fra mødet kan tages ud af sammenhængen og blive fremstillet forkert i rapporten.

Berlingske har tidligere beskrevet, at forløbet har fået Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), til rejse skarp kritik af Udenrigsministeriet for håndteringen af sagen og krævet, at rapportens offentliggørelse blev udskudt, indtil Præsidiet havde behandlet sagen 30. januar.

Udenrigsministeriet afviste, at det var muligt at bremse rapporten, men lovede, at Præsidiets ønske ville blive overbragt til forskerne.

Onsdag kom det frem, at offentliggørelsen nu er blevet skubbet fem dage, så den først bliver præsenteret 5. februar.

Det har ikke været muligt for Anders Samuelsen at stille op til interview.