Fire måneder efter Ruslands invasion af Ukraine er der flertal i Folketinget for at tildele Ukraine status af kandidatland til EU, da Venstre støtter det.

Håbet er, at udsigten til at blive medlem af EU vil knytte Ukraine endnu tættere til unionen frem for Rusland, som landet blev uafhængig fra i 1991.

Torsdag meldte regeringen ud, at den støtter det, og fredag lød det fra EU-Kommissionen, at den indstiller, at Ukraine kan blive kandidatland.

»Det er rigtig, rigtig vigtigt, at Europa åbner døren for Ukraine, så vi kan komme i gang med at sikre, at Ukraine kan blive klar til EU-medlemskabet,« siger udlændingeordfører Michael Aastrup (V).

Muligheden for, at Ukraine kan blive kandidatland i EU, sker på betingelse af, at Ukraine vil gennemføre reformer. For eksempel kæmper landet med korruption, og der udestår en del arbejde med at give rettigheder til minoriteter.

Ligesom andre lande skal Ukraine leve op til Københavner-kriterierne og Madrid-kriterierne for medlemslande.

Det mener Venstre også.

»Når en kandidatstatus gives, er det ikke det samme, som at Ukraine er klar til at blive medlem af EU. Der er en lang række kriterier, der skal opfyldes, og der er en lang række udestående, som Ukraine mangler. Det er nogle af de ting, man tager fat på,« siger Michael Aastrup.

Han afviser, at Ukraine får en forlomme, selv om andre lande har ansøgt om kandidatstatus før Ukraine, som grænser op til Rusland.

»Det synes jeg ikke nødvendigvis, man kan sige. Men selvfølgelig er det en speciel situation for Ukraine, som bliver presset ekstremt voldsomt hver eneste dag af Rusland.«

»Fra Europas side skal vi sige, at selvfølgelig er I en del af den europæiske familie. Jeg synes samtidig, det er vigtigt, at vi ikke glemmer Georgien og Moldova, som også er presset af Rusland, og som også har fået besat dele af deres lande,« siger han.

De Radikale har ytret samme tanker i forhold til Ukraine.

EUs medlemslande ventes at tage stilling til spørgsmålet om Ukraine og Moldova på et topmøde 23. til 24. juni, hvilket kan åbne op for en årelang proces for Ukraine – og eventuelt andre lande.

En fremtid i unionen har været omdrejningspunktet for konflikter i Ukraine over en længere årrække.

Revolutionen i 2013, der var forløberen for den aktuelle krig, var udløst af ønsket, der har delt landet i to.

Daværende præsident Viktor Janukovitj afviste i sidste øjeblik en aftale om mere handel og tilknytning til EU og vendte i stedet fokus mod Rusland.

Det sendte demonstranter i hundredtusindvis på gaden, og præsident blev afsat. Året efter annekterede Rusland Krim-halvøen.

/ritzau/