Siden maj 2018 har Justitsministeriet anmodet om at få overført 55 dømte rumænere til afsoning i hjemlandet. Kun i 18 tilfælde er det lykkedes.
Det viser en opgørelse, som Justitsministeriet har udarbejdet for Jyllands-Posten i december.
»Det er på ingen måde tilfredsstillende,« siger justitsminister Nick Hækkerup (S) til avisen om de nye tal.
Opgørelsen viser ifølge Jyllands-Posten, at sagerne i 26 tilfælde er blevet opgivet, fordi den dømte blev løsladt fra det danske fængsel, inden overførslen var færdigbehandlet.
I seks sager har Rumænien afvist Danmarks ønske. Fem sager er i proces.
De seneste år har en lang række danske politikere og partier ellers udtrykt ønske om, at få sendt flere dømte rumænske borgere hjem til afsoning.
»Det er op ad bakke,« siger Preben Bang Henriksen (V), der er formand for Folketingets Retsudvalg, til Jyllands-Posten.
EU-borgere dømt for kriminalitet i Danmark kan overføres til afsoning i hjemlandet, hvis straffen er på mere end fire en halv måneds fængsel.
Men i 2017 og 2018 afgjorde Højesteret, at tre rumænere dømt for blandt andet menneskehandel i Danmark, ikke kunne sendes til afsoning i Rumænien. Fængselsforholdene var så ringe, at det kunne krænke deres menneskerettigheder, lød det.
Det har betydet, at Danmark i nu to et halvt år har måttet bede de rumænske myndigheder om individuelle garantier for afsoningsforholdene i hver sag.
Socialdemokratiet gik til valg på, at man ville sende flere rumænske indsatte hjem.
Men efter halvandet år som regeringsparti er der ikke meget, der har ændret sig, skriver Jyllands-Posten.
Ser man alene på det seneste år er otte rumænere sendt til afsoning i hjemlandet. Samtidig er lige så mange sager blevet opgivet, fordi fangerne blev løsladt, inden overførslen var færdigbehandlet.
De få hjemsendte rumænere er en realitet samtidig med, at de danske fængsler har overbelægning.
Overbelægningen forventes at være historisk høj i 2021.
Udnyttelsen af fængselspladser forventes således at ligge på 103,2 procent i 2021. Det fremgår det af et internt dokument sendt fra direktoratet i Kriminalforsorgen til Justitsministeriet, som Berlingske tidligere har fået delvist indsigt i.
/ritzau/
