Erhvervslivet løser færre kommunale opgaver: Konservative vil have nyt mål for udlicitering

For andet år i træk løser erhvervslivet færre kommunale opgaver end året før. Det ærgrer både Dansk Industri og Konservative, som nu foreslår en målsætning, der skal give det offentlige mere for pengene og hjælpe erhvervslivet gennem coronakrisen. Socialdemokratiet kalder forslaget for dårligt.

De Konservatives erhvervsordfører, Mona Juul, foreslår, at hver tredje kommunale opgave udliciteres til private virksomheder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Private virksomheder løste i 2019 en mindre del af de kommunale opgaver, end de gjorde i 2018. Samme nedadgående bevægelse var aktuel året før, viser nye tal fra Dansk Industri (DI) og Danmarks Statistik.

Det får nu Det Konservative Folkeparti op af stolen.

Partiet mener nemlig, at flere kommunale opgaver i det mindste bør udbydes, så private virksomheder har mulighed for at løse opgaverne, frem for at kommunerne gør det selv.

»Vi ved, at konkurrenceudsættelse virker, og at det kan give borgerne mere service for skattekronerne. Derfor foreslår vi, at vi arbejder os hen mod en målsætning om, at hver tredje kommunale opgave udliciteres til private virksomheder,« siger partiets erhvervsordfører, Mona Juul.

Der er vel masser af eksempler på, at det offentlige har løst opgaver ganske godt?

»Ja, det er der, og det kan også være, at det offentlige vil vinde udbud, men det er stadig vigtigt, at opgaverne bliver sendt i udbud, hvis man vil være garanteret at få mest muligt for pengene

Hun synes, at der bør være »massivt politisk pres« for at få målsætningen stablet på benene, men mener samtidig ikke, at lovgivning er vejen frem.

»I stedet for at lave lovgivning om alting, vil vi hellere lave partnerskaber mellem Kommunernes Landsforening, regionerne og erhvervsorganisationerne om, hvordan vi får mere gang i samarbejdet mellem den offentlige og den private sektor,« siger Mona Juul.

På vegne af Konservative har DI beregnet, at såfremt det konservative forslag bliver opfyldt, vil det medføre opgaver for 15,9 milliarder kroner mere om året til private virksomheder.

Ingen garanteret gevinst

Kurt Houlberg, som er professor i kommunaløkonomi og ekspert i offentligt-privat samarbejde ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive), påpeger, at der ikke er nogen garanteret gevinst ved at lade private virksomheder løse flere kommunale opgaver.

Jakob Scharf, Branchedirektør hos Dansk Industri

»Vi er ærgerlige over at se en tilbagegang i samarbejdet mellem kommuner og private for andet år i træk.«


»Set med samfundsøkonomiske øjne er det ikke afgørende, hvor meget kommunerne konkurrenceudsætter. Det afgørende er, om de får en økonomisk gevinst ud af at gøre det. Der kan være en økonomisk gevinst, men om der er det vil blandt andet afhænge af hvilken opgave og hvilken kommune, der er tale om,« siger Kurt Houlberg.

Han påpeger, at det er de enkelte kommuners ansvar at vurdere, om der er mest værdi i at løse en opgave selv, eller om der kan være økonomiske, innovationsmæssige eller kvalitetsmæssige gevinster ved at udbyde den til private virksomheder.

Er det ikke en idé nogle gange lige at give kommunerne et incitament til ikke bare at løse opgaverne selv, men derimod at få nogle andre til at gøre det mere effektivt?

»Det kan man godt argumentere for, men det bygger på den forudsætning, at kommunerne faktisk får nogle gevinster ved at konkurrenceudsætte opgaver, og man kan ikke entydigt sige, at det er tilfældet,« siger Kurt Houlberg.

Et uheldigt tidspunkt

Kurt Houlberg påpeger desuden, at det er umuligt præcist at forudse, hvordan coronakrisen kommer til at påvirke både kommunernes økonomi i almindelighed og deres leverandørpolitik.

Mona Juul anser dog kun forslaget som værende endnu mere essentielt, når man ser det i lyset af coronakrisen.

»Vi kunne meget vel have foreslået det her uden for en coronatid, men nu er det bare endnu vigtigere. Vi nødt til at flytte noget over til de private for at holde erhvervslivet i gang,« siger hun.

Christian Rabjerg Madsen, finansordfører for Socialdemokratiet

»Hvis man sætter den slags grænser, vil jeg frygte, at man får uddelegeret nogle opgaver, hvor man efterfølgende vil kunne se, at udliciteringen ikke er styret af en pragmatisk tilgang, men i stedet efter nogle rigide regler.«


Også hos DI ærgrer man sig over de nye tal, som man mener kommer på et særdeles uheldigt tidspunkt.

»Vi er ærgerlige over at se en tilbagegang i samarbejdet mellem kommuner og private for andet år i træk. Lige nu står virksomhederne i en ekstra svær situation og mangler ordrer, og derfor giver det god mening at se, hvor man kan styrke samarbejdet mellem det private og det offentlige,« siger Jakob Scharf, der er branchedirektør hos DI.

S: Dårligt forslag

I Socialdemokratiet tøver partiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, dog ikke med at kalde det konservative forslag om en klar målsætning for dårligt.

»Vi synes, det gør sig skyldigt i at sætte en dogmatisk ideologi over praktiske hensyn ude i kommunerne. Vi har i modsætning til de Konservative ikke noget dogmatisk syn på hvilke opgaver, der skal være private, og hvilke opgaver der skal være offentlige,« siger Christian Rabjerg Madsen.

Han mener, at der er masser af eksempler på, at både det private og det offentlige kan klare en opgave bedst, og det er partiets overbevisning, at kommunerne godt selv kan vurdere dette fra sag til sag.

»Hvis man sætter den slags grænser, vil jeg frygte, at man får uddelegeret nogle opgaver, hvor man efterfølgende vil kunne se, at udliciteringen ikke er styret af en pragmatisk tilgang, men i stedet efter nogle rigide regler,« siger han.

Er der ikke en pointe i at udbyde flere opgaver, så kommunerne i det mindste kan vurdere, hvad der er bedst?

»Nej, det mener jeg ikke. Jeg tror, at kommunerne gør sig nogle erfaringer, og det skal være de erfaringer og borgernes ønsker, der er drivende ude i kommunerne.«