Endnu en socialdemokratisk borgmester angriber sin egen partitop efter stramning af håndtrykslov: Det giver ikke mening

Holbæks socialdemokratiske borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen, tilslutter sig nu kritikken af sit eget parti. Drop skærpelsen af håndtryksloven, lyder det.

Holbæks borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen (S), skriver på Facebook, at skærpelsen »påvirker os i kommunerne«. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Endnu en socialdemokratisk borgmester går nu i rette med sit eget parti, fordi det vil skærpe lovgivningen om, at ansøgere til dansk statsborgerskab skal give hånd.

Denne gang kommer kritikken fra Christina Krzyrosiak Hansen, som har borgmesterposten i Holbæk Kommune.

»Lad os bevare grundlovsceremonierne, men droppe unødvendig lovgivning om noget, der kun virker mistillidsskabende. Jeg håber, at folketinget vil have tillid til, at vi i kommunerne godt kan finde ud af at give hånd og have respekt for hinanden,« skriver hun på Facebook.

Konkret vil Socialdemokratiet – selvom partiet tidligere har talt imod loven – altså nu skærpe reglerne om, at ansøgere til dansk statsborgerskab skal trykke en repræsentant fra kommunen i hånden. Det er således ikke længere nok, at det er en »repræsentant for kommunalbestyrelsen«, der giver håndtrykket. Nu skal håndtrykket komme fra borgmesteren eller en rådmand. Det skrev Jyllands-Posten søndag.

Også Birgit S. Hansen, der er socialdemokrat og borgmester i Frederikshavn Kommune, undrer sig over skærpelsen. Hun sagde mandag til Berlingske, at »vi er ved at ramme loftet i forhold til den stramme udlændingepolitik«.

»Er det næste, at der også skal serveres en frikadelle til ceremonien?« spurgte borgmesteren og understregede, at hun vidste, at hun »provokerer nu«.

Desuden undrede det Birgit S. Hansen, at »der er behov for at stramme reglerne og detailstyre det kommunale selvstyre«.

»Det stritter på mig, at man nu vil blande sig i, hvordan vi til daglig udfører arbejdet,« sagde hun.

Påvirker som borgmester

Holbæk-borgmesteren Christina Krzyrosiak Hansen skriver på sin Facebook-profil, at skærpelsen »påvirker os i kommunerne«.

»Og mig som borgmester. En beslutning, der på Christiansborg sikkert virker smart, men giver ikke mening, når den skal udføres lokalt,« skriver hun.

Desuden lyder det fra borgmesteren, at hun »ikke har noget imod en stram politik på indvandrerområdet«.

»Det er jeg selv tilhænger af. Men jeg har noget imod, når den ikke giver mening.«

Da håndtryksloven i 2018 blev vedtaget, valgte Socialdemokratiet hverken at stemme for eller imod. Dengang lød det, at partiet gik ind for håndtrykket, men at det ikke var noget, der skulle lovgives om.

Men i den seneste indfødsretsaftale, som regeringen har indgået med Venstre, De Konservative og Liberal Alliance, har piben altså fået en anden lyd.

Berlingske forsøgte mandag at få en kommentar fra udlændingeminister Mattias Tesfaye (S). Pressetjenesten i Udlændinge- og Integrationsministeriet henviste dog til ministerens svar til Jyllands-Posten. Her havde Tesfaye sendt en skriftlig kommentar.

»Regeringen har længe ment, at man skal give hånd for at få dansk statsborgerskab,« skrev han til avisen og henviste til et coronapressemøde fra marts 2020.

»Hvis man ikke vil give en person af det modsatte køn hånden, så mener jeg, at man har søgt statsborgerskab i det forkerte land.«

Mattias Tesfaye skrev desuden til avisen, at ceremonierne, han har overværet, har »været en god og festlig måde at få budt nye medborgere velkommen«.

»Håndtrykket har fungeret rigtig godt som den naturlige markering af, at i dét øjeblik træder statsborgerskabet formelt i kraft,« lød det fra ministeren.