Da Liselott Blixt tændte for sit fjernsyn sent mandag eftermiddag for at se Mette Frederiksens (S) seneste pressemøde om coronavirussen, blev hun noget forundret over den tale, statsministeren indledte med.
Mette Frederiksen proklamerede, at regeringen gradvist vil begynde at åbne Danmark igen efter påske – såfremt tallene fortsat er stabile, og danskerne i de kommende to uger bliver ved med at tage de nødvendige forholdsregler og holder afstand til hinanden for at forhindre spredningen af virussen.