En professor undersøgte de unges deltagelse til valget i maj – og nu har han svært ved at få armene ned

Valgdeltagelsen til europaparlamentsvalget i maj slog nye rekorder, og fremgangen blev især båret frem af de unge førstegangsvælgere. Det viser en ny undersøgelse, der får en statskundskabsprofessor til at aflive bekymringen for, at de unge ville vende demokratiet ryggen.

Valgdeltagelsen slog rekorder til europaparlamentsvalget 26. maj. Og fremgangen var størst blandt de unge vælgere. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det var med 21-årige Kira Marie Peter-Hansens ord »lidt nervepirrende«, da hun for snart et år siden stod på Københavns Hovedbibliotek i Krystalgade og for første gang skulle stemme til et europaparlamentsvalg.

For Kira Marie Peter-Hansen skulle brevstemme.