En »lysere« Mette Frederiksen måtte hægte sig på historien og tronskiftet

I stærk kontrast til sidste års krisetale var der håb og tro på fremtiden i Mette Frederiksens ord til nationen på den første dag i året. Men hendes drejebog er lagt i ruiner af et pludseligt tronskifte. 

Mette Frederiksen blev som flere gange tidligere i sin tid som statsminister igen overrumplet af virkeligheden.

Hun havde planlagt med sin nytårstale at sætte flere politiske dagsordner. Regeringens mest visionære signaturprojekter skulle rulles ud. Offentlig frisættelse, først på ældreområdet, og en reform af det danske sundhedsvæsen.