En lille gruppe løsgængere går mod strømmen i sag om statsborgerskab: »Venstrefløjen svigter vores minoritetsborgere«

Mens nogle af de mindst indvandringskritiske partier har afvist at støtte, at udlændinge skal tildeles et statsborgerskab efter ti års ophold i Danmark, så bakker tidligere medlemmer af Alternativet op om et borgerforslag om netop dette. Dermed går de mod næsten hele venstrefløjen, som ifølge en politiker er rykket meget langt til højre.

Kun nuværende og tidligere medlemmer af Alternativet mener umiddelbart, at det ellers populære borgerforslag er en god idé. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen

Et borgerforslag har nu samlet over 50.000 danskere bag sig, og det betyder, at det skal behandles i Folketingssalen. Men for lige præcis dette forslag ser der dog ud til at være særdeles lang vej til at få opbakning fra et flertal på Christiansborg.

Forslaget går ud på, at udlændinge efter ti års lovligt ophold i Danmark automatisk skal have tildelt dansk statsborgerskab, og både Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Enhedslisten har over for Berlingske hældt det konkrete forslag ned ad brættet.

Dermed ser det ud til, at forslagets eneste støtter på Folketingets venstrefløj skal findes i de tre løsgængere i Frie Grønne Stemmer, som er tidligere medlemmer i Alternativet, samt i selve Alternativet, som også støtter forslaget.

En af de frie grønne stemmer, Sikandar Siddique, siger, at han er glad for den store støtte til forslaget, og at han glæder sig til at forhandle det i Folketingssalen.

»Det gør jeg, fordi jeg selv synes, at man allerede efter syv års lovligt ophold skal have automatisk statsborgerskab i Danmark, og at man desuden automatisk skal have tildelt et dansk statsborgerskab ved fødsel,« siger han.

Han mener, at man, når man har været syv år i Danmark, allerede har opfyldt de ifølge ham omfattende krav for at få opholdstilladelse, og det bør ifølge Siddique være godt nok.

»Det er afgørende, at vi viser folk tillid og siger, at når de har boet og betalt skat her i så mange år, og deres børn og deres liv er her, så skal de have lov til på demokratisk vis at være med til at forme det samfund, de er en del af,« siger Sikandar Siddique.

Er det ikke fair nok, at man stiller nogle basale krav om, at man blandt andet skal kunne dansk, og at man bidrager til samfundet?

»Når man har opholdt sig lovligt i Danmark i så mange år, så har man også vist, at man er en god borger, der vil samfundet. Det danske statsborgerskab skal også bruges til at inkludere folk i fællesskabet og give ejerfornemmelse over for samfundet. I stedet for at se det som noget, man skal gøre sig fortjent til, mener jeg, man skal se det som en tillidserklæring.«

Sikandar Siddique

»Blandt andengenerationsdanskerne har pigerne overhalet de etniske danske på videregående uddannelser. Det er en skrøne og et skræmmebillede, vi har bygget op. Der er en lille gruppe, som ikke klarer det godt, men det skal ikke belaste alle de andre.«


En skrøne og et skræmmebillede

Lars Aslan Rasmussen fra Socialdemokratiet mener, at man tidligere har givet for mange statsborgerskaber til folk, der ikke har bekymret sig tilstrækkeligt om det danske samfund. Hvad tænker du om det?

»Jeg tænker, at det er en skrøne, som gør sig gældende i mange af de politiske partier. Tiden har vist, at integrationen går godt, og at langt de fleste mennesker, der har fået et dansk pas, har gjort det godt og er en del af samfundet. Der er nogle udfordringer, men det skal ikke begrænse flertallet. Det er ikke de få dårlige eksempler, der skal afgøre, hvordan vi behandler det flertal, som gør det godt.«

Men hvis der er så mange, der gør det godt, og som gerne vil Danmark, hvorfor er det så problematisk, at de skal bevise, at de kan dansk, og at de vil samfundet?

»Jeg mener ikke, at folk skal bevise noget. Jeg mener, at vi som samfund skal bevise over for vores nye medborgere, at vi gerne vil dem. At det er majoriteten, der skal række en hånd ud og sige, at vi har tillid til dem og vil invitere dem ind i fællesskabet. Desværre har de sidste mange års værdi- og udlændingepolitik været baseret på mistillid. Derfor ønsker jeg, at man vender det på hovedet.«

Nogen vil så mene, at vi allerede har prøvet at byde langt de fleste velkommen, og at det netop ikke har virket, hvilket har ført til, at vi fik den udlændingepolitik, som vi har i dag?

»Hvorfor siger man, at det ikke har virket? Langt de fleste minoritetsborgere, som vi har taget imod, klarer sig rigtig godt. Blandt andengenerationsdanskerne har pigerne overhalet de etniske danske på videregående uddannelser. Det er en skrøne og et skræmmebillede, vi har bygget op. Der er en lille gruppe, som ikke klarer det godt, men det skal ikke belaste alle de andre.«

Når hverken de Radikale og Enhedslisten kan støtte direkte op om borgerforslaget, hvordan synes du så, at det ser ud?

»Venstrefløjen svigter vores minoritetsborgere, og det her viser, hvor meget alle partier har rykket sig til højre i værdi- og udlændingepolitikken. Det skal ikke være sådan, at venstrefløjen interesserer sig mest for minoritetsborgernes demokratiske rettigheder, når der er folketingsvalg. Det gør mig skuffet, at vi i Frie Grønne står alene med opbakning til et så godt tænkt borgerforslag, men det er vigtigt, at vi får debatten og sikrer, at de uretfærdige regler og det ringe menneskesyn ændrer sig, så vi kan styrke demokratiet og fællesskabet.«

Berlingske har ikke kunnet få svar på, om SF støtter borgerforslaget.