Over 56.000 danskere vil give automatisk statsborgerskab efter ti år i Danmark – men på Christiansborg er støtten svær at finde

Et borgerforslag om, at udlændinge, der har boet i Danmark i ti år, automatisk skal tildeles et dansk statsborgerskab, har nu fået så mange støtter, at det skal behandles i Folketinget. Men selv helt ude på venstrefløjen finder man ingen ubetinget støtte til ideen.

Folketinget skal nu forholde sig til, om udlændinge, der har opholdt sig i Danmark i ti år, automatisk skal have dansk statsborgerskab – men støtten i folketingssalen ser ud til at være forsvindende lille. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Skal udlændinge helt automatisk have tildelt et dansk statsborgerskab, hvis bare de har boet i Danmark i ti år?

Det mener de 56.503 borgere, som i skrivende stund har støttet et borgerforslag om netop dette, og dermed er Folketinget nu forpligtet til at tage sagen op til debat i folketingssalen.

Imidlertid er der dog udsigt til, at forslaget ikke møder opbakning på Slotsholmen.

Socialdemokratiets indfødsretsordfører, Lars Aslan Rasmussen, gør det klart, at antallet af underskrifter på borgerforslaget ikke rykker ved partiets holdning.

»Der skal være en række krav. Det handler om, om man har begået kriminalitet, om man kan sproget og så videre. De krav har vi stadigvæk, så vi kommer ikke til at støtte, at man automatisk kan få statsborgerskab,« siger Lars Aslan Rasmussen.

Han mener desuden, at man tidligere har givet alt for mange statsborgerskaber til folk, »som har været ligeglade med det danske samfund«. Derfor er han ikke i tvivl om, at det er helt rimeligt, at man stiller en række krav til folk, der ønsker statsborgerskab i Danmark.

I forhold til kriminelle har man mulighed for at inddrage opholdstilladelser inden de ti år, og dermed vil kriminelle alligevel ikke kunne få statsborgerskab?

»Nej, det er rigtigt, men som jeg har forstået borgerforslaget, så kan man også få automatisk statsborgerskab efter ti år, selv om man ikke kan tale dansk. Og det er rigtigt vigtigt, at man kan sproget og viser, at man bidrager til samfundet.«

Peder Hvelplund (EL), indfødsretsordfører

»Det er fornuftigt nok, at man opstiller nogle kriterier for at få statsborgerskab, og at folk skal gennemgå et forløb, hvis de ønsker at blive statsborgere. Det gør ikke noget, at man også selv udviser en interesse.«


»Et kafkask mareridt«

Heller ikke hos Radikale Venstre går man ind for en ubetinget tildeling af statsborgerskab til folk, hvis bare de har været i landet længe nok. Det siger de Radikales udlændingeordfører, Andreas Steenberg.

»Vi synes, der er mange ting galt med de nuværende regler. For eksempel at folk, der er født og opvokset her, er ustraffede og har bestået folkeskolen, ikke bare kan blive statsborgere, når de bliver 18. Men at uddele automatisk statsborgerskab uden at se på straffeattest eller danskkundskaber kan vi ikke støtte,« siger Andreas Steenberg.

Han mener dog, at der er brug for en lempelse af de nuværende regler, som ifølge ham for ofte resulterer i, at ellers legitime ansøgere bliver trukket gennem »et kafkask mareridt« af bureaukrati.

Enhedslistens indfødsretsordfører, Peder Hvelplund, er imponeret over, at forslaget har kunnet samle støtte fra over 50.000 mennesker, men han ønsker dog ikke forslaget gennemført i sin rene form.

»Det er fornuftigt nok, at man opstiller nogle kriterier for at få statsborgerskab, og at folk skal gennemgå et forløb, hvis de ønsker at blive statsborgere. Det gør ikke noget, at man også selv udviser en interesse,« siger Peder Hvelplund.

Han gør det dog klart, at der ifølge Enhedslisten er behov for en seriøs lempelse af reglerne på statsborgerskabsområdet, og han læser også borgerforslaget som et opråb om, at de nuværende regler er »umådeligt stramme«.

Derfor er det ifølge både de Radikale og Enhedslisten snarere en lempelse af reglerne end en ubetinget tildeling af statsborgerskab, der skal forhandles om, når forslaget på den anden side af sommerferien skal behandles i salen.