Mandag landede den længe ventede grønne trepartsaftale, og den blev præsenteret med brede smil.
Men det er ikke alle, der er tilfredse.
Fire grønne organisationer kritiserer nu aftalen i forskellig grad.
Greenpeace: »En kniv i ryggen«
De hårdeste ord blandt de fire organisationer bliver brugt af Greenpeace, som kalder aftalen for en »kniv i ryggen på havmiljøet« og et »svigt af vores natur og klima«.
»Det er et svigt af en fantastisk mulighed for at udvikle vores landbrug, så det i fremtiden kunne producere sunde og klimavenlige fødevarer, sikre plads til natur og lade livet vende tilbage til vores fjorde. I stedet har den grønne trepart leveret et slattent kompromis og en kniv i ryggen på havmiljøet. Nu må vi sætte vores lid til de folkevalgte,« skriver Greenpeace i en pressemeddelelse.
Om kvælstofindsatsen i aftalen skal der ifølge Greenpeace udtages »langt mere landbrugsareal«, hvis forureningen af vores havnatur skal stoppes.
Heller ikke CO₂-afgiften får ros.
»Aftalens forslag til en afgift er så lav, at den er dårligere end eksperternes mindst ambitiøse bud for afgiften i 2030.«
CONCITO: Mere plads til natur, men klimaafgift skuffer
Den grønne tænketank CONCITO, som har deltaget som en »uafhængig videnspart« i den grønne trepart, men efter eget ønske ikke deltaget i forhandlingerne, fremhæver først de positive ting ved aftalen:
landbrugets udledninger af drivhusgasser mindskes
mere og bedre natur
en styrket biodiversitet
udtagning af et større antal arealer landbrugsjord, der i stedet skal bruges til genopretning af natur og rejse skov
mindske udvaskning af kvælstof og dermed bidrage til at sikre danskernes drikkevand og et renere havmiljø.
Direktør i tænketanken Christian Ibsen siger ifølge en pressemeddelelse:
»Det er positivt, at vi nu endelig får sat en pris på udledningerne fra landbruget, men afgiften kommer sent, og niveauet for afgiften er ikke ambitiøst nok og vil skabe usikkerhed om, at vi får den nødvendige omstilling af landbruget og tilstrækkelige reduktioner.«
Tænketanken kalder klimaafgiften »skuffende lav«, og den langsomme indfasning vil forsinke effekten, lyder det.
»Aftalen indebærer, at den reelle klimaafgift i 2030 kun vil være 120 kroner pr. ton CO₂, hvilket er betydelig under industrien. Derefter vil afgiften stige til et effektivt niveau på 300 kroner i 2035. Signalet til landbruget om at omstille deres drift kommer altså først om godt ti år, selvom provenuet i vidt omfang vil blive ført tilbage til grøn omstilling i sektoren,« siger Christian Ibsen ifølge pressemeddelelsen.
Det er desuden usikkert, om aftalen giver nok til at nå regeringens klimamål i 2030, mener tænketanken.
»Regeringen sigter efter at nå klimamålet i 2030, men dels er det usikkert, om aftalen giver nok til det og dels skal vi reducere endnu mere derefter for at blive klimaneutrale. Den opgave løser denne model for afgiften ikke,« siger direktøren.
Rådet for Grøn Omstilling: Et vigtigt skridt, men afgiften halter
Rådet for Grøn Omstilling ser trepartsaftalen som »et vigtigt skridt«, som »sikrer naturen og havet«.
»Aftalen leverer på kvælstof og natur med en ny arealfond samt en langt mere håndfast kvælstofregulering, der tilsammen ser ud til at kunne sikre, at vi når vores kvælstofmål i 2027 – det er meget positivt,« skriver Rådet for Grøn Omstilling i en pressemeddelelse.
»Desværre halter CO₂-afgiften så tilsvarende bagefter, da bundfradraget på 60 procent og store teknologitilskud fastholder den nuværende intensive animalske produktionsform.«
Økologisk Landsforening: »Ikke godt nok«
Økologisk Landsforening skriver, at selvom det er godt, at der endelig er kommet klarhed om afgiften, er det »ikke godt nok«.
»Samlet set er det en aftale, der har alt for meget fokus på ny teknologi frem for at gribe chancen for en nødvendig grøn omstilling, en pris som betales af både dyr og natur,« skriver foreningen i en pressemeddelelse.
Foreningen savner noget i afgiftsmodellen.
»Vi bemærker (…), at treparten anerkender økologiens værdi for biodiversitet, dyrevelfærd og det rene drikkevand, ligesom økologi altid har været et virkemiddel i vandmiljøplanerne, men det er synd, disse elementer ikke er en del af afgiftsmodellen,« skriver Økologisk Landsforening.
