En episode på en afrikansk skole har plantet et håb i Ulla Tørnæs

Venstres Ulla Tørnæs advarer om migrationsstrømme fra Afrika. Kontinentets befolkningstal risikerer at blive fordoblet frem mod 2050 og for at undgå det, kræver det ifølge ministeren, at man starter med at sikre kvinders ret til at bestemme over deres egen krop.

»Afrika er Europas baghave, og landets befolkningstal vil være fordoblet frem mod 2050. Den udfordring skal vi sikre, at vi får løst,« siger Ulla Tørnæs (V), minister for udviklingssamarbejde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) var for nyligt på besøg på en High School for velstående børn i Niger. Hun spurgte eleverne i klassen, hvor mange børn de kunne tænke sig at få.

En elev sagde to. En anden sagde tre.

Ti, lød det pludseligt fra en tredje, og eleverne i klassen, som primært var kvinder, brød ud i latter.

Ulla Tørnæs fik aldrig svar på, hvorfor eleverne grinede. Men måske var latteren udtryk for en ændring i generationens tanker om børn.

Det håber ministeren i hvert fald.

For ifølge Ulla Tørnæs, minister for udviklingssamarbejde, var migrationsstrømmene i 2015 kun toppen af isbjerget af, hvad der kan komme til at ske i fremtiden:

»Afrika er Europas baghave, og landets befolkningstal vil være fordoblet frem mod 2050. Den udfordring skal vi sikre, at vi får løst,« siger hun.

Fredag rejste Ulla Tørnæs sammen med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) til Sicilien, hvor de skal besøge det danske bidrag af Challenger-fly, der er udsendt til støtte for det europæiske grænseagentur Frontex’ grænseovervågning i Middelhavet.

Formålet er, at ministrene med egne øjne skal se Challenger-bidraget og samtidig understrege behovet for langsigtede løsninger i Afrika i forhold til befolkningstilvækst, økonomisk vækst og jobskabelse på det afrikanske kontinent, hvis fremtidige migrationsstrømme mod Europa skal forebygges.

Fredag rejste Ulla Tørnæs sammen med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) til Sicilien, hvor de skal besøge det danske bidrag af Challenger-fly, der er udsendt til støtte for det europæiske grænseagentur Frontex’ grænseovervågning i Middelhavet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

Starter ved kvinderne

Ulla Tørnæs anerkender behovet for indgriben og understreger særligt den høje fertilitetsrate i Afrika som »en udfordring«.

»Pigerne i Afrika er sårbare, og det er dér, vi kan gøre mest for at rykke på dagsordenen. Alle analyser og erfaringer viser, at hvis piger får mulighed for at færdiggøre deres skolegang, får de også typisk færre børn,« siger hun.

I eksempelvis det afrikanske land Niger er 28 procent af alle piger ifølge ministeren gift, når de fylder 15 år, og fertilitetsraten i landet er 7,2 barn per kvinde.

»Det er blandt andet dér, forklaringen på befolkningstilvæksten kan findes: 7,2 barn per kvinde. Det betyder, at Niger samlet har en befolkningstilvækst på 4 procent om året, hvilket skal matches af en økonomisk vækst, fordi de ellers bliver fattigere og fattigere. Men matchet er der ikke.«

Derfor mener Ulla Tørnæs, at det er særligt vigtigt at sætte ind over for piger og kvinder.

»Kvinderne skal selv bestemme, hvornår de bliver gift, med hvem de bliver gift, hvornår de får børn, og med hvem de får børn.«

Hvis kvinderne selv skal bestemme det, skal kulturen ændres. Hvordan vil du gøre det?

»Det kan man ikke gøre fra den ene dag til den anden. Men uddannelse er en vigtig del af svaret. I dag er der mange barrierer for, at piger gennemfører deres skolegang.«

Barriererne, Ulla Tørnæs taler om, er ifølge hende eksempelvis toiletforholdene på skolerne, som ikke er af en sådan karakter, at man er tryg ved at være på skolen, hvis man skal på toilettet.

»Hvis en pige har menstruation bliver hun ofte hjemme fra skole, fordi hun ikke har adgang til menstruationsbind. Et andet eksempel er, at hvis der ikke er adgang til drikkevand i nærheden af, hvor pigens familien bor, så kan hun blive sendt til at hente vand i stedet for at gå i skole.«

Et langt, sejt træk

Hvad skal Danmark gøre for at forhindre det?

»Det gør vi ved at være med til at bygge skoler. Men det er ikke nok, vi skal også sørge for at pigerne kommer hen i skolen.«

Men hvordan skal man ændre på, om en afrikansk pige f.eks. skal hente vand i stedet for at tage i skole?

»Skole er vigtigt. Men der skal også være adgang til drikkevand, hvilket vi også arbejder med. De steder, hvor Danmark ikke arbejder med det, er der andre donorer, som arbejder med det.«

»Derudover skal vi sikre adgang til prævention. Hvis vi skal sætte ind over for befolkningstilvæksten, er prævention afgørende. Det samme er seksualoplysning - jeg har mødt piger, som ikke ved, hvordan man bliver gravid.«

Sidste år kunne flere medier fortælle, at den danske ulandsbistand er på sit laveste i 30 år. Hvordan hænger det sammen med alle disse initiativer?

»Det er noget, jeg bliver mødt med alene i Danmark. Ude i verden er Danmark en vigtig og troværdig samarbejdspartner, netop fordi vi leverer 0,7 procent af BNI, hvilket vi har gjort i 40 år.«

Danmark står ikke alene med opgaven, men hvis man skal ændre en hel kultur, bygge skoler, uddele prævention og sørge for rent drikkevand, bør vi så ikke bidrage med flere penge?

»Vi kunne bruge hele vores BNI, og der vil stadig være udfordringer. Det er en politisk prioritering, hvor meget man ønsker at bruge, og fra regeringens side har vi valgt at leve op til FNs målsætning om de 0,7 procent.«

Når du har stået i Afrika og set dig omkring, tænker du så, at det er realistisk at lave en kulturændring?

»Det er et langt, sejt træk. Man kan ikke ændre traditioner og kulturer med et fingerknips. Men hvis vi ikke gør noget, svigter vi. Vi svigter de piger, som bliver giftet bort, mens de er børn.«