Ellemann og Lykketoft gør status over Trumps tumultariske topmøde: »Aldrig set noget lignende«

Som to erfarne politikere og begge forhenværende udenrigsministre har Uffe Ellemann-Jensen (V) og Mogens Lykketoft (S) lagt øjne og ører til meget på den internationale politiske scene.

Efter fem dage med internationale topmøder er begge bekymrede:

»Jeg har aldrig set noget lignende,« siger Uffe Ellemann-Jensen, der var udenrigsminister fra 1982 til 1993.

Mogens Lykketoft, der er medlem af udenrigsudvalget og forhenværende udenrigsminister fra 2000 til 2001, erklærer sig enig og kalder det »dybt bekymrende«.

Sådan lyder de to eksministres udmeldinger, mens støvet er ved at lægge sig efter to topmøder: et NATO-topmøde i Bruxelles fra onsdag til søndag og et møde mandag mellem USAs præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, i Helsinki. I alt fem dage, der bød på adskillige ekstraordinære udtalelser fra Trump.

Heriblandt, at EU er en USAs fjende, hvad angår handel, at Donald Trumps forhold til Ruslands præsident, Vladimir Putin, er blevet vendt til det bedre på kun fire timer, samt et opsigtsvækkende svar til et spørgsmål om Ruslands indblanding i det amerikanske præsidentvalg i 2016.

»Vil du nu, mens hele verden ser på, lægge afstand til, hvad der skete i 2016, og vil du advare ham (præsident Putin, red.) om aldrig at gøre det igen?« spurgte en journalist Donald Trump mandag.

»Alt, hvad jeg kan gøre, er at stille spørgsmålet … Mine folk kom til mig, Dan Coats (Trumps egen direktør for national efterretning, red.) kom til mig, og nogle andre kom til mig og sagde, at de tror, det er Rusland. Præsident Putin har lige sagt, at det ikke er Rusland. Jeg kan sige så meget, at jeg kan ikke se nogen grund til, at det skulle være Rusland,« svarede USAs præsident.

For Mogens Lykketoft at se er tiden, hvor man opfatter Donald Trump som en rationel spiller, der varetager USAs interesser, forbi.

»Det er meget, meget alvorligt. Han er ved at splitte de bærende principper i det internationale samarbejde ad i en verden, hvor ingen af de virkeligt store udfordringer, vi står over for, kan løses uden et bedre internationalt samarbejde,« siger han.

Uffe Ellemann-Jensen fortæller, at han ikke blot frygter, at den hårde retorik i sammenblanding med trusler og handelssanktioner kan få længerevarende konsekvenser for den vestlige verden – han føler sig ganske overbevist om, at det vil få konsekvenser.

»Det kan det desværre ikke undgå at få, når det er kommet så vidt. Han har rystet hele det internationale aftalesystem i sin grundvold, og det er ikke sådan noget, der bare blæser over, når man på et eller andet tidspunkt slipper af med ham,« siger han og uddyber:

»USA er gået ud af aftaler, de har en præsident, der undergraver aftaler og tilliden til sine egne efterretningstjenester. Vi har aldrig oplevet noget lignende. Det er alt sammen noget, der også rummer beskeden om, at vi er nødt til selv at kunne tage vare på egne problemer.«

En folkelig alliance

Efter flere dage, der bød på europæiske skudsmål fra lederen af den frie verden, valgte nuværende udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) at præcisere, hvorledes Danmarks og unionens alliance med USA bør tolkes.

Danmark er allieret med USA, men ikke altid med Donald Trump, lød meldingen mandag til Ritzau fra et EU-topmøde i Bruxelles.

»Vi er allierede med amerikanerne,« sagde han.

EUs alliance med stormagten går mere end 60 år tilbage – til efterkrigstiden – og er historisk tæt knyttet op på både handels- og forsvarsområdet.

At venskabet med USA imidlertid ikke nødvendigvis inkluderer landets rorgænger kunne synes som en kontroversiel udtalelse.

Sådan ser Mogens Lykketoft dog ikke på det. Faktisk har han selv i sin tid som udenrigsminister kommet med en lignende udtalelse.

»Jeg kommer til at mindes, hvad efterhånden kun ældre folk kan, at da jeg var udenrigsminister, sagde jeg noget lignende i anledning af, at George W. Bush var blevet USAs præsident – at vi kunne ikke altid have samme holdninger og idealer, som den til enhver tid siddende præsident,« siger han:

»Jeg tror, at det er en sandhed, som er sivet ind. Også hos hele den borgerlige fløj, som skældte mig ud på det tidspunkt.«

6. november 2001, 25 dage efter terrorangrebet i New York, leverede George W. Bush et af sine berømte citater.

»You are either with us or against us« – »I er enten med os eller imod os«.

En replik, der affødte harme og bekymring over, hvad der kunne tolkes som en alt for konsekvent og lemfældig tilgang til sine allierede.

Skulle EU tvivle på partnerskabet dengang, valgte Donald Trump søndag uden omsvøb at kaste lys over sagen.

»Jeg mener, vi har mange fjender. Jeg mener, at EU er en fjende i forhold til, hvad de gør over for os med handel. Det skulle man ikke tro om EU, men EU er en fjende,« sagde han i et interview med CBS Evening News.

»Bush bragte os ud i en vedvarende optrapning og destabilisering af Mellemøsten, som vi stadig lider under, men han udfordrede ikke det internationale handelsregime eller NATO – eller det bærende vestlige samarbejde,« siger Mogens Lykketoft.

Ikke enige om alt

I 1982 måtte Uffe Ellemann-Jensen til sin egen ærgrelse meddele de øvrige medlemmer af NATO, at Danmark ønskede en række forbehold i form af fodnoter i de fælles NATO-beslutninger. Årsagen var, at Ellemann-Jensen og resten af regeringen var i mindretal, da Det Radikale Venstre som støtteparti ikke bakkede op om regeringens holdninger til fællesskabets sikkerhedsspørgsmål.

En væsentlig årsag var spørgsmålet om danske bevillinger til mellemdistanceraketter, som et flertal udenfor regeringen ønskede sat i bero.

Det blev til, hvad der huskes som »Fodnotepolitikken«. En politik, der ikke huede USA, da landet med sin præsident, republikaneren Ronald Regan, i spidsen lå i et bittert våbenkapløb med Rusland og ønskede et NATO, der var så stærkt som muligt.

»Danmark løb fra alliancesolidariteten. Det var, hvad vi gjorde,« siger Uffe Ellemann-Jensen.

Det samme gør Donald Trump i øjeblikket, mener han. Men den beslutning i 80erne, der i hans øjne var et fejlagtigt træk fra partier uden for den daværende regering, måler sig ikke med den amerikanske præsidents mistillid.

»Der er pokker til forskel på, at et af de mindste medlemmer i NATO løber fra alliancesolidariteten, og så det, at USAs præsident sætter spørgsmålstegn ved alliancesolidariten. Det er jo det, han reelt har gjort,« siger han:

»Jeg må sige, at jeg sidder ganske rystet tilbage. Den pressekonference, som man kunne se på TV … Jeg har aldrig set noget lignende. Det var helt forfærdeligt,« siger Uffe Ellemann-Jensen og fortsætter: »Jeg forstår godt, at Putin sad med et udtryk i hovedet, som om han ikke troede, hvad der foregik. Det gjorde vi andre sgu heller ikke.«