Eksperter retter kritik af Alternativets omgang med EU-penge: »Det er et større problem«

Alternativet burde have været klar over reglerne for, hvad EU-støtte kan bruges på, siger ekspert om sag, hvor partiet har tilbagebetalt 143.297 skattekroner.

En EU-kampagne fra Alternativet er blevet delvist underkendt af Europa-Nævnet, fordi den kun overfladisk beskæftigede sig med EU. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Det er ikke godt nok.

Sådan lyder vurderingen fra to eksperter, efter at Berlingske i dag kan fortælle, at Alternativet har tilbagebetalt et større beløb i forbindelse med en skatteyderfinansieret EU-kampagne på YouTube, hvor to unge mennesker rejser Europa tyndt på interrail.

Kampagnen var primært finansieret af Europa-Nævnet, under betingelse af at midlerne bruges på aktiviteter, der fremmer debat og oplysning om EU. Men ifølge nævnet beskæftigede kampagnen sig kun med EU på et »overfladisk plan«. Derfor blev Alternativet pålagt at tilbagebetale 143.297 kroner til Europa-Nævnet.

Ifølge Bent Greve, professor i offentlig forvaltning ved Roskilde Universitet, bør det ikke overraske Alternativet og andre partier, at støtten kommer med en række klare krav.

»Det kan være en gradbøjning, hvor meget EU-relateret stof man skal oplyse om. Men nævnet har også en årelang praksis for det, de gør, og det burde partierne som udgangspunkt sætte sig ind i,« siger Bent Greve.

»Det er et større problem«

Europa-Nævnet blev nedsat som følge af afstemningen om Maastrichttraktaten i 1992 med det formål at ruste danskerne til at »til at tage stilling til europapolitiske spørgsmål gennem upartisk at støtte oplysnings- og debatskabende initiativer i den danske offentlighed«.

Nævnet giver hvert år tilskud gennem en række forskellige puljer til både partier, organisationer, virker og privatpersoner med den klare betingelse, at støtten skal bruges til at fremme debat og oplysning om EU i Danmark.

Derfor mener Bent Greve også, at Alternativet må have været bekendt med, at man ikke blot kan beskæftige sig med EU på et overfladisk plan i skatteyderfinansierede aktiviteter.

»Det er uheldigt – næsten uanset beløbets omfang – at der opstår tvivl om, hvorvidt man overholder reglerne. Helt principielt skal de være endnu mere opmærksomme på, at reglerne bliver overholdt fremover,« siger Bent Greve og understreger:

»På grund af beløbets størrelse mener jeg, at det er et større problem.«

Herunder ses en af videoerne fra Alternativets kampagne.

Christian Kock, professor emeritus i retorik ved Københavns Universitet, er også kritisk. Han sammenligner en af videoerne fra kampagnen med »et underholdningsprogram«.

Samtidig vurderer han, at kampagnen – som er målrettet mod en ung målgruppe – er udtryk for en større, problematisk tendens.

»Der er bestemt en tendens til blandt professionelle producenter af videoindhold, at indholdet skal ud til mange mennesker og særligt unge. Men det er, som om dét hensyn bliver overprioriteret, mens hensynet til oplysningen om EU-forhold blafrer i vinden,« siger han:

»Det er et dilemma og et uløst problem at producere videoindhold, som både har en demokratisk funktion, og som samtidig kan tiltrække seere. Det er en alvorlig udfordring, som man generelt ikke har fundet holdbare løsninger på.«

Alternativet har tidligere oplyst til Berlingske, at det er helt normal kutyme, at Europa-Nævnet kræver penge tilbage:

»Når nævnet bevilger penge, er det almindelig procedure, at de til slut vurderer, om der er tilstrækkelig EU-perspektiv i det færdige produkt. I dette tilfælde vurderede nævnet, at en del af kampagnen levede op til kravene, men at nogle af videoerne beskæftigede sig med Europa i en bredere forstand. Som det er almindelig kutyme, betalte partiet selv for det indhold, der ikke levede op til Europa-Nævnets krav,« har Alternativets hovedbestyrelse oplyst.