Eksperter og politikere flirter med kontroversiel idé om sociale medier: Skal bekæmpe »kolossalt problem«

Det er blevet kaldt »et kolossalt demokratisk problem« og skal i fremtiden løses med et opsigtsvækkende krav til brugerne af sociale medier, mener en stribe af landets førende juridiske eksperter i ny undersøgelse. På Christiansborg er flere partier positivt stemt. Et meget stort indgreb i folks ytringsfrihed, lyder omvendt kritikken.

Forestil dig at skulle bruge NemID for at logge på Facebook eller oprette en profil, før du kan få lov at skrive din mening og kommentere andres budskaber.

Fremgangsmåden kan ligge dig fjernt i dag, men bør blive hverdag i fremtiden, hvis det står til en række eksperter og politikere. Formålet er at sikre en bedre og mere sober tone imellem danskerne, når de debatterer på internettet.