Eksperter gennemhuller argument for at lade børn blive i Syrien: Mødre har ikke krav på familiesammenføring

Flere partier har forklaret, at man gerne vil hjælpe de danske børn i Syrien men ikke deres mødre, som vil kunne komme til Danmark gennem familiesammenføring. Men det argument gennemhuller flere eksperter.

19 børn og deres mødre i kurdiskkontrollerede fangelejre i Syrien er blevet en varm politiske kartoffel herhjemme de seneste uger.  Arkivfoto: Delil Souleimann/AFP/Ritzau Scanpix Delil Souleiman

Endnu et af politikernes argumenter mod at tage 19 danske børn hjem fra syriske fangelejre – at mødrene potentielt kan blive familiesammenført og derigennem komme til Danmark – er uden hold i virkeligheden.

En bestemmelse i udlændingelovens paragraf 10 tilsiger nemlig sort på hvidt, at personer »ikke kan gives familiesammenføring«, hvis de anses at være »til fare for statens sikkerhed«, påpeger flere eksperter, som gennemhuller en af politikernes hovedforklaringer på ikke at kunne afhjælpe situationen med danske børn, der sidder fanget i to kurdiskkontrollerede lejre i Syrien.