»Dybt bekymret« Mette F. trækker 100 soldater ud af Irak – men vil fortsætte kampen mod Islamisk Stat

Statsminister Mette Frederiksen (S) trækker omkring 100 soldater »midlertidigt« ud af Irak efter missilangreb, men hun understreger, at kampen mod Islamisk Stat genoptages »så hurtigt, det overhovedet kan lade sig gøre«. Bred politisk opbakning til beslutningen, men Enhedslisten og Alternativet ønsker samtlige soldater hjem.

 

Irans missilangreb mod danske soldater på en base i Irak har for en stund ændret sikkerhedssituationen i området så markant, at statsminister Mette Frederiksen (S) har besluttet »midlertidigt« at flytte omkring 100 soldater fra Irak til Kuwait.

Det meddelte statsministeren onsdag flankeret af udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og forsvarsminister Trine Bramsen (S) i kølvandet på et ekstraordinært møde i Det Udenrigspolitiske Nævn, hvor Folketingets partier blev orienteret om situationen i Irak og Iran.

»Vi er dybt bekymrede over angrebet i nat, og vi fordømmer angrebet på det kraftigste. Sikkerheden for vores soldater har vores allerhøjeste prioritet,« sagde Mette Frederiksen på et pressemøde i Statsministeriets spejlsal:

»Vi føler os fortsat stærkt forpligtede til at løfte vores opgave for koalitionen, men på baggrund af den aktuelle sikkerhedssituation har vi truffet beslutning om at overflytte en række af de soldater, der er på Al-Asad-basen til Kuwait.«

På basen befinder sig på nuværende tidspunkt 133 danske soldater, hvoraf 30-40 ventes at blive tilbage, mens de resterende altså trækkes ud af Irak.

De soldater, som flyttes fra basen i Irak til Kuwait, står for træning af irakiske soldater, og de er uden mulighed for aktuelt at gennemføre træningen.

De resterende og tilbageblivende soldater bidrager til beskyttelsen af den amerikanske militærbase.

Yderligere otte soldater er overflyttet fra den irakiske hovedstad, Bagdad, til Kuwait.

Mette Frederiksens udmelding kommer efter Irans missilangreb på to luftbaser i Irak natten til onsdag.

Iran har ifølge de foreløbige oplysninger affyret mindst 22 missiler mod de amerikanske militærbaser vest for Bagdad og ved Erbil i den nordlige del af landet.

På den ene af baserne, Ain al-Asad-basen, er de danske soldater udstationeret. Basen blev kort efter midnat dansk tid ramt af flere missiler. Alle danskere på basen er i god behold, har Forsvaret oplyst.

Situationen i området er blevet højspændt, efter at USA i sidste uge dræbte den magtfulde, iranske general Qassem Soleimani i et droneangreb i Irak.

Indsats »helt afgørende« i kampen mod terror

På pressemødet understregede Mette Frederiksen, at der er tale om en »midlertidig« manøvre, der forventes at være »kortvarig«.

»Det er vores fuldstændig klare overbevisning, at koalitionens indsats mod ISIL er helt afgørende for at imødegå den globale terrortrussel og dermed for hele tiden at forbedre sikkerheden for os både ude og hjemme,« sagde statsministeren.

Direkte adspurgt om definitionen på, hvor lang en »kortvarig« periode ventes at blive, ser Mette Frederiksen hellere dage end måneder.

Danmark synes dermed at følge flere andre NATO-lande, der er militært til stede i Irak.

Spanien har trukket tropper ud af Irak af sikkerhedshensyn, meddelte landets fungerende vicepremierminister, Carmen Calvo, onsdag, mens et »reduceret antal« forbliver i Irak.

Også Tyskland, Slovakiet og Kroatien har ifølge The New York Times annonceret, at man midlertidigt trækker tropper ud af Irak.

Efter nattens angreb skriver det iranske nyhedsbureau Fars i et tweet, at »Irans hævn er begyndt«.

Onsdag morgen udtalte Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, at missilangrebet mod luftbaserne og de vestlige soldater er et »slag i ansigtet« på USA.

Han talte til en forsamling, hvor der blandt andet blev råbt »død over USA«, beretter nyhedsbureauet Reuters.

Khamenei opfordrede samtidig amerikanske soldater til at forlade regionen.

Støtteparti vil have alle soldater hjem

Efter mødet i Det Udenrigspolitiske Nævn anbefalede Martin Lidegaard, der er de Radikales udenrigsordfører og formand for Det Udenrigspolitiske Nævn, at »hjemtage den del af de danske troppebidrag, som har rene træningsfunktioner«.

Mens der er bred politisk opbakning til Mette Frederiksens beslutning, gav flere partiledere fra blå blok udtryk for, at manøvren ikke må så tvivl om den danske indsats i koalitionens arbejde.

At det ikke er situationen, understregede statsministeren flere gange på det efterfølgende pressemøde, hvor hun betegnede det som »katastrofalt«, hvis man neddrosler kampen mod Islamisk Stat.

»Det er vigtigt for os så hurtigt, det overhovedet kan lade sig gøre, at genoptage vores indsats imod ISIL,« lød det fra Mette Frederiksen:

»Når vi fra vores side meget, meget stærkt betoner, at det er kortvarigt, er det fordi, at det, der sker lige nu, må i vores øjne ikke ændre på koalitionens indsat i forhold til Islamisk Stat.«

Statsministeren fandt til gengæld intet behov for at give sit syn på amerikanernes droneangreb mod den iranske general Qassem Soleimani, da det ifølge Mette Frederiksen ikke tjener noget formål offentligt at diskutere, hvorvidt det er rigtigt eller forkert, at droneangrebet fandt sted:

»Jeg mener ikke, det er at varetage Danmarks interesse at have den diskussion.«

I regeringen har man ikke på nuværende tidspunkt drøftet eventuelt yderligere dansk bidrag i Irak, oplyste Mette Frederiksen.

Danmarks engagement i kampen mod Islamisk Stat består, lyder det.

»Så er det klart, at afhængigt af, hvordan tingene udvikler sig, kan der opstå nye diskussioner om, hvordan vi håndterer situationen omkring Irak og regionen i det hele taget, men hver ting til sin tid,« sagde hun

Enhedslisten og Alternativet fastholder opfordringen til at trække samtlige danske soldater hjem fra Irak.