Danske politikere er dybt splittede i centralt spørgsmål: Skal vores soldater hjem?

Ingen danske soldater kom til skade under Irans angreb på en irakisk base i nat, men situationen er entydigt betændt. Danske politikere er dog splittet, om hvorvidt det er tid til at trække sig.

 

Efter nattens missilangreb på blandt andet en base i Irak, der husede amerikanske og danske soldater, står det for danske udenrigsordførere klart, at situationen er optrappet.

Det er der enighed om. Hvad, der ikke er enighed om, er, hvad Danmark nu bør gøre.

I Tyskland blev der truffet en beslutning, og tyske soldater nu skal trækkes ud af Irak af hensyn til sikkerheden. 32 tyske soldater blev natten til tirsdag fløjet til Jordan fra deres lejr nord for Bagdad.

Ifølge Ritzau oplyser den spanske vicepremierminister, Carmen Calvo, til Reuters, at Spanien nu også trækker dele af landets styrker ud af Irak. Soldaterne vil i stedet blive sendt til Kuwait. Spanien opretholder et »reduceret antal« soldater i Irak.

Tysklands beslutning forarger Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen:

»Jeg er forarget over, at tyskerne bare trækker sig væk. Det bryder jeg mig ikke om. Det er sådan en underlig form for overgivelse til det iranske styre, og det, synes jeg, er temmelig betænkeligt,« siger Søren Espersen.

Så det kan ikke komme på tale?

»Alting kan komme på tale, men jeg synes bare, at vi som udgangspunkt ikke skal gøre andet end at følge USA. Det har vi gjort hele vejen igennem siden 2003 og briterne også. Vi skal ikke lade os skræmme af et iransk imamstyre.«

I den modsatte ende af det politiske spektrum på Christiansborg er meldingen ligeledes klar. Situationen er ikke kun ved at eskalere – den er eksplosiv, lyder det.

Hos Enhedslisten mener partiets udenrigsordfører, Eva Flyvholm, at danske soldaters tid i Irak er udtjent.

»Det bliver mere og mere tydeligt, at de danske soldater skal trækkes ud. Alliancen med Trump og USA er blevet så dybt usikker, fordi Trump træffer nogle dårlige beslutninger og ikke informerer sine allierede. Det er simpelthen uholdbart,« siger hun.

I eftermiddag er der møde i Udenrigspolitisk Nævn, hvor politikere fra hvert parti skal drøfte situationen mellem USA og Iran. I lyset af nattens angreb, vil Enhedslisten kræve et klart svar fra forsvarsministeren.

Er det ikke en iboende risiko, at soldater kan komme under angreb, mens de forsøger at skabe stabilitet i området?

»Der er selvfølgelig en risiko ved at være soldat. Men man må spørge sig selv, om vi er med til at skabe stabilitet. Der har været problemer i lang tid, og situationen er ikke særlig god. En international tilstedeværelse er ikke en garanti for stabilitet,« siger Eva Flyvholm.

Efter USAs attentat på den iranske generalmajor Qassem Soleimani i sidste uge, stod det klart, at et punktum langt fra var sat i konflikten mellem USA og Iran.

I Venstre frygtede man, at droneangrebet kunne udvikle sig til regulær krig, hvilket udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen 3. januar gav udtryk for i Berlingske.

Michael Aastrup Jensen, udenrigsordfører, Venstre

»De danske soldaters sikkerhed er forsvarlig, vi er der stadigvæk på invitation fra den irakiske regering, og vi kan stadig gøre en forskel i forhold til Islamisk Stat.«


»Vi er tæt på, men er der ikke endnu,« siger han onsdag til Berlingske. Og selv om Michael Aastrup Jensen ikke afviser, at de danske soldater på et tidspunkt skal trækkes ud af Irak, er der ifølge udenrigsordføreren tre afgørende forhold, som stadig taler imod:

»Deres sikkerhed er forsvarlig, vi er der stadigvæk på invitation fra den irakiske regering, og vi kan stadig gøre en forskel i forhold til Islamisk Stat,« siger han:

»Så længe vi kan holde det – i gåseøjne – på dette niveau, er det mit håb, at vi også kan sørge for at få inddæmmet situationen. Det værste, der kan ske, er, at Donald Trump gør det, som han for få dage siden sagde – at ramme over 50 mål i Iran. Så begynder vi at nærme os noget, der minder om krigstilstande.«