DF-profil vil »ekstraordinært« ændre Grundloven og fjerne udlændinges ret til velfærdsydelser

»Nationalt selvforsvar« er titlen på en ny bog fra Dansk Folkepartis tidligere udlændingeordfører Martin Henriksen, og i bogen foreslår han en decideret grundlovsændring, så kun danske statsborgere kan få offentlige ydelser. Selv har han – og DF – tidligere afvist at ændre Grundloven, og den kendte debattør mener selv, at kravet er forbundet med en »legitim frygt«.

»Hvis man skal bevæge sig ud af det dødvande, bliver man nødt til at gøre noget, man ikke plejer at gøre, og der er en grundlovsændring selvfølgelig noget ekstraordinært,« siger Dansk Folkepartis Martin Henriksen om et opsigtsvækkende forslag i sin nye bog.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Grundloven er utidssvarende, bedyrede flere kendte jurister for nylig, og i samme ombæring erklærede Enhedslisten og Radikale Venstre sig som tilhængere af en revision af vort lands forfatning, så den både knæsætter flere frihedsrettigheder og tager højde for miljø- og klimamæssige hensyn.

Dansk Folkepartis tidligere udlændingeordfører Martin Henriksen – der i dag er folketingskandidat på Sjælland og hovedbestyrelsesmedlem i partiet – har gennem årene derimod flittigt forsvaret den nuværende grundlov fra 1953.

Men i en ny bog med titlen »Nationalt selvforsvar« erklærer også Martin Henriksen sig nu som tilhænger af en – ganske vist begrænset og helt anden slags – opdatering af kongerigets vigtigste lov.

Det skal nemlig, skriver han sin bog, skæres ud i pap, at velfærdsydelser skal være forbeholdt danske statsborgere.

Det er – siger Martin Henriksen til Berlingske – »simpelthen nødvendigt«:

»Vi kan ikke blive ved med at være socialkontor for hele verden.«

I dag fremgår det af Grundlovens paragraf 75, stk. 2, at »den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder«.

Så sent som for to år siden var bestemmelsen med til at besvære Dansk Folkeparti og den daværende VLAK-regerings bestræbelser på at sænke integrationsydelsen, der i forvejen var lavere end kontanthjælpen – simpelthen fordi det blev vurderet at kunne sende nogle menneskers rådighedsbeløb under Grundlovens eksistensminimum.

I sidste ende kunne parterne dog indgå en aftale om en ny, lavere hjemrejseydelse, men forinden kastede Martin Henriksen sig ud i lidt af en juridisk tvist, da han i Berlingske erklærede, at Grundloven og dens rettigheder kun var til for danske statsborgere. Hvilket samtlige jurister, avisen talte med, afviste med formuleringer som »ganske klart forkert« og »en forkert juridisk fortolkning«.

Martin Henriksen, er dit nye forslag udtryk for en erkendelse af, at din tolkning var forkert?

»Nej, jeg har egentlig stadig den samme forståelse. Min opfattelse er, at Grundloven er lavet af danskere til danskere,« siger DF-profilen:

»Men når det er sagt, anerkender jeg jo, at der er en overvældende modstand imod det synspunkt. Det er jo virkeligheden, og jeg kan godt lide at forholde mig til den. Det er den gængse forståelse og fortolkning, og det er jo også den, som Højesteret har haft, og Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet har.«

»Så hvis man vil have det gennemført, som jeg taler for, og som Dansk Folkeparti og argumenterede for gennem lang tid, er det nødvendigt, som jeg ser det, at ændre Grundloven.«

Martin Henriksen har to primære argumenter for en afskaffelse af udenlandske statsborgeres ret til velfærdsydelser.

»Det ville jo både være et tiltag, som ville begrænse indvandringen – og det har vi brug for – og som ville gavne dansk økonomi på kort og lang sigt,« siger han og peger på, at det »tocifrede milliardbeløb, som vi taler om«, i stedet kunne bruges på alt fra ældreområdet og personer med handicap til skattelettelser.

Et dødvande

Men dengang, i 2018, lykkedes det jer jo alligevel at introducere en ny hjemrejseydelse, der var endnu lavere end integrationsydelsen. Så hvad er problemet egentlig?

»Det er rigtigt. Man har kunnet lave forskellige lave ydelser, som på grund af optjeningsprincipper i altovervejende grad er målrettet mod folk, der kommer udefra. Men det ændrer ikke ved, at folk stadigvæk får noget, at mange får noget, og at der bliver ved med at komme mennesker til Danmark, som får noget. Så hvis vi fortsætter med det her, er det jo skruen uden ende. Og hver gang jeg har siddet og drøftet de her ting, har budskabet været, at vi nu har strammet det så meget, at vi ikke kan mere inden for den nuværende fortolkning og forståelse af Grundloven.«

»Hvis man skal bevæge sig ud af det dødvande, bliver man nødt til at gøre noget, man ikke plejer at gøre, og der er en grundlovsændring selvfølgelig noget ekstraordinært. Det er klart.«

Uanset om man er tilhænger af det eller ej, er Danmark stadigvæk forpligtet gennem FNs Flygtningekonvention til at tage imod folk, der har krav på asyl. Hvis man ændrer Grundloven, som du ønsker, men ikke træder ud af konventionen, betyder det vel, at en masse asylansøgere og anerkendte flygtninge kommer til Danmark og fra dag ét ikke har noget forsørgelsesgrundlag. Tror du, det hjælper noget som helst på de integrationsproblemer, du gerne vil gøre noget ved?

»Jeg tror, mange af dem simpelthen vil blive væk. Og derudover synes jeg også, at man skal indføre et asylstop i Danmark,« siger Martin Henriksen, der mener, at det vil kunne indføres uden at træde ud af flygtningekonventionen, så længe asylansøgere sendes tilbage til sikre lande som Tyskland.

Kan du ikke frygte, at hvis DF først vil bringe en grundlovsændring med det her indhold til afstemning, vil de Radikale have menneskerettighederne skrevet ind, Enhedslisten have omformuleret »kongens« rolle, og nogle skrevet klimaet ind? Og så er alt pludselig til forhandling?

»Jo, og det er jo en legitim frygt. Og når du går tilbage og vil se, at jeg også er en af dem, der har argumenteret for, at man ikke skal ændre Grundloven, har jeg med mellemrum brugt nogle af de argumenter, du fremhæver her. For hvis først man åbner, åbner man så for alt muligt andet, én som mig ikke ville bryde sig om? Det er altid en risiko, men jeg er også bare nået dertil, at vi står over for en alvorlig trussel i forhold til, hvordan Danmark skal se ud.«

Martin Henriksen (DF), tidl. udlændingeordfører, nuværende hovedbestyrelsesmedlem og folketingskandidat

»Dansk Folkeparti skal igen være klassens lidt frække dreng.«


DF har tidligere afvist

DF har ellers gentagne gange i de senere år afvist et opgør med Grundloven. Gruppeformand og retsordfører Peter Skaarup gjorde det så sent som i august, og for nylig erklærede næstformand Morten Messerschmidt sig som modstander af en ændring af Grundloven, der skulle sikre flere individuelle rettigheder, med ordene, at »Grundloven skal holde sig så langt væk fra politiske debatter som overhovedet muligt«.

Martin Henriksen understreger, at han »et godt stykke af vejen« er enig med sin næstformand.

»Jeg lægger ikke skjul på, at det her er min personlige holdning. Og jeg kan også godt forstå partiets holdning og har også selv argumenteret for den holdning, så derfor har jeg sympati for den. Men jeg mener, at på det her punkt er det simpelthen nødvendigt (med en grundlovsændring, red.),« siger han:

»Det her er jo også udtryk for, at jeg også synes, at der på nogle områder er behov for, at partiet skærper profilen. Det er mere en generel betragtning. Dansk Folkeparti skal igen være klassens lidt frække dreng.«

Berlingske har bedt om en kommentar fra Morten Messerschmidt.

»Det er da en spændende tanke, men hvis vi på et tidspunkt skal til at revidere Grundloven, skal det nok ske på en mere sammenhængende og systematisk måde,« skriver han i en SMS.