DF-profil kritiseres for at sprede falske nyheder: »Det burde han holde sig for god til«

Søren Espersen, næstformand i Dansk Folkeparti, er rasende over, at Danmark i sidste uge stemte for en FN-resolution, der i DFerens øjne fastslår, at »Israel er det eneste land i verden, som overtræder kvinders rettigheder«. Men Enhedslisten mener, at Espersens påstande er »fake news«.

Både Alternativet og Enhedslisten kritiserer Søren Espersen (DF) for at fremsætte forkerte påstande om FN og Israel. Søren Bidstrup

Næstformand i Dansk Folkeparti, Søren Espersen, bliver nu beskyldt for at sprede »fake news«.

Beskyldningerne kommer, efter at Espersen på Twitter har skrevet, at Danmark vedtog en FN-resolution, der – ifølge Espersen – slår fast, at »Israel er det eneste land i verden, som overtræder kvinders rettigheder«.