DF-ordfører kaldte Støjberg-sagen for en »politisk kalkunjagt« – nu kan han ende som lægdommer i Rigsretten

Tidligere DF-folketingsmedlem Christian Langballe er blandt de politisk udpegede medlemmer af Rigsretten, der kan ende med at afgøre Inger Støjbergs fremtid. I 2017 kaldte han adskillelsen af asylpar, hvor den ene part var under 18 år, en »lovmæssigt hjælpende hånd«, og i dag betegner Christian Langballe sagen som »politisk forfølgelse«. To S-udpegede rigsretsmedlemmer stemte desuden allerede i 2018 for en Støjberg-undersøgelse.

Christian Langballe (DF) var indtil folketingsvalget i juni 2019 medlem af Folketinget og sit partis indfødsretsordfører. I dag er han udpeget som medlem af Rigsretten, hvis den bliver nedsat, og det kan den potentielt blive i sagen om adskillelsen af asylpar i Inger Støjbergs (V) udlændinge- og integrationsministertid. Arkivfoto: Linda Kastrup Linda Kastrup

Christian Langballe udbad sig kun taletid én gang på det næsten fem timer lange samråd 1. juni 2017.

Men så gjorde han også sin holdning umisforståeligt klar.