Juristerne har talt – nu er det op til politikerne i 11. time at afgøre, om Inger Støjberg skal i Rigsretten
Folketingets partier har få uger til endeligt at beslutte sig for, om tidligere udlændinge og integrationsminister Inger Støjberg skal stilles for en rigsret i sagen om adskillelsen af asylpar. Onsdag vurderede to uvildige advokater, at der i hvert fald er grundlag for at rejse en sådan sag, men partierne med de afgørende mandater venter med at drage deres konklusioner.






