DF klar til opgør: Danmark skal ikke nødvendigvis bøje sig for menneskerettighedsdom

Det bør være op til en politisk diskussion, om Danmark skal rette ind, hvis man på et tidspunkt skulle tabe en sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Sådan lyder det fra Dansk Folkeparti i kølvandet på en række grænsesøgende udlændingestramninger. Venstre erklærer sig i høj grad uenig i støttepartiets udmelding.

»Fra vores side vil der i hvert fald ikke på forhånd være en automatik, der siger, at fordi menneskerettighedsdomstolen når frem til det og det, vil vi ændre det og det.« Det siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali

Regeringen og Dansk Folkeparti er gået »helt til kanten« af internationale konventioner med aftalen om et paradigmeskifte i udlændingepolitikken. Det har Dansk Folkeparti flere gange slået fast, siden stramningerne blev offentliggjort sammen med finansloven.

Og partiet siger nu, at Danmark ikke partout skal rette ind, hvis man på et tidspunkt skulle tabe en sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol som følge af de pågældende udlændingestramninger.

»Fra vores side vil der i hvert fald ikke på forhånd være en automatik, der siger, at fordi menneskerettighedsdomstolen når frem til det og det, vil vi ændre det og det,« siger Dansk Folkepartis nummer to, gruppeformand Peter Skaarup.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol behandler sager om staters overholdelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Konkret fremgår det to steder i finanslovaftalen fra sidste uge, at en udlændingestramning går til kanten af konventionerne:

Dels indførelsen af et loft over antallet af familiesammenføringstilladelser til flygtninge, som kan aktiveres i tilfælde af en stor asyltilstrømning til Danmark. Dels beslutningen om, at opholdstilladelser til flygtninge fremover alene skal udstedes med henblik på midlertidigt ophold og derfor altid inddrages, når det er muligt inden for Danmarks internationale forpligtelser.

Endelig må planerne om at oprette et nyt udrejsecenter på øen Lindholm ikke betyde, at man forringer bevægelsesfriheden yderligere for personer på tålt ophold, der har afsonet en straf og er dømt til udvisning af Danmark, men for indeværende ikke kan sendes tilbage til hjemlandet. De er nemlig allerede underlagt en opholds-, melde- og underretningspligt, der i forvejen går til kanten af menneskerettighedskonventionen.

DF: Andre lande gør det heller ikke altid

Peter Skaarup siger, at »vi vil være meget, meget kede af, hvis en dom fik den effekt, at nu er man lige pludselig nødt til at lempe på et givent tidspunkt«.

Men som udgangspunkt skal man ikke bare partout rette sig efter en dom?

»Nej. Det er der jo så i øvrigt også en række andre lande, der heller ikke altid gør,« lyder det fra DF-gruppeformanden.

Ifølge Jonas Christoffersen, der er jurist og direktør for Dansk Institut for Menneskerettigheder, kommer der ikke »noget europæisk menneskerettighedspoliti og banker Danmark på plads«, hvis man ignorerer en dom.

Men Danmark er nødt til at rette ind, »hvis man vil overholde sine internationale forpligtelser«, siger han.

»Det er for eksempel, hvad Tyrkiet gør med nogle af dem, de har fængslet uden grundlag, og der var en stor sag om Aserbajdsjan, som havde fængslet en systemkritiker og så sagde, at »den dom mener vi ikke, vi skal følge«,« siger han:

»I alle tilfælde får man de andre lande i Europarådet på nakken. Fordi hele det her internationale samarbejde om menneskerettighederne baserer sig på, at vi er retsstater, der har meldt os ind i et retligt samarbejde, og forventer, at alle de andre respekterer domstolens afgørelse, som, vi har skrevet under på, er bindende, og at vi vil følge.«

»Vi lover ikke på forhånd, at vi så vil rette ind«

Inden en sag måtte ende ved menneskerettighedsdomstolen, skal den først igennem det danske retssystem. Peter Skaarup understreger, at politikerne »ikke har noget valg«, hvis staten taber en sag ved den danske højesteret og derfor »følger det, Højesteret siger, uanset om man kan lide afgørelserne eller ej«.

DF-politikeren kalder til gengæld Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for »en anden butik«:

»Og der må vi jo, hvis der for eksempel kommer en afgørelse, der går os imod, på hjemrejseydelsen eller familiesammenføringsloftet, tage en diskussion om det. Men vi lover ikke på forhånd, at vi så vil rette ind,« siger han.

Vil det ikke være en glidebane, hvis vi pludselig siger, at vi ikke har tænkt os at følge menneskerettighedsdomstolens afgørelser?

»Det siger vi heller ikke på forhånd. Men vi siger, at det kommer an på en politisk diskussion. Det kommer an på, hvad det er for en sag, og hvad det er for en afgørelse. Er det for eksempel en dansk sag, som tager udgangspunkt i danske forhold, eller en italiensk sag, hvor menneskerettighedsdomstolen finder frem til et eller andet, som nogen så mener, skal have betydning for Danmark? Den diskussion må vi tage på det tidspunkt.«

Er det ikke lige så meget en glidebane at lægge op til en diskussion om, hvorvidt vi skal følge domstolens afgørelser?

»Nej, det mener jeg ikke, for der er sat så afgørende spørgsmålstegn ved de internationale konventioner gennem de seneste år, og om de er fulgt med tiden. De fleste af dem er lavet lige efter Anden Verdenskrig.«

Venstres menneskerettighedsordfører, Jan E. Jørgensen, deler bestemt ikke Dansk Folkepartis holdning.

»Det er jeg uenig i, og det er Venstre uenig i,« siger han og uddyber:

»Det giver ikke så meget mening at sige, at man er enig eller uenig i de fortolkninger, som domstolen når frem til, fordi det handler om jura og ikke politik. Derfor retter man selvfølgelig ind, hvis en afgørelse går imod en. Ellers gør andre lande det samme, og så er det hele lige meget, og så falder systemet sammen.«