Om ganske kort tid mødes statsminister Mette Frederiksen (S) med Venstre, De Konservative, SF og De Radikale i Statsministeriet for at forhandle om et nationalt kompromis om forsvars- og sikkerhedspolitikken.
Ifølge Politiken vil søndagens forhandlinger i høj grad kredse om en konkret dato for, hvornår danskerne skal til stemmeurnerne for at stemme om det forsvarsforbehold, Danmark har haft siden 1993.
Men forhandlingerne om en eventuel lynafstemning får bestemt ikke rosende ord med på vejen fra Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, da Berlingske taler med ham søndag morgen.
»Vi er meget imod at afvikle forsvarsforbeholdet. Vi mener, at den udvikling, som EU har taget, er i direkte modstrid med Danmarks interesser om at stå skulder ved skulder med Storbritannien og USA. Men vi vil kæmpe med næb og kløer for, at det ikke sker,« siger han.
»Uklædelig« fremgangsmåde
Statsminister Mette Frederiksen har selv tidligere lagt afstand til et opgør med forsvarsforbeholdet, som hun ifølge Politiken har betegnet som »grundlaget for den danske Europa-politik«.
Men krigen i Ukraine har fået forsvarsforbeholdet på alles læber, og det skyldes især presset fra Folketingets borgerlige partier.
Morten Messerschmidt kalder timingen for forhandlingerne og en eventuel fremtidig folkeafstemning midt under den igangværende krig i Ukraine »helt forkert«, for Ruslands invasion af Ukraine har »ændret alt«.
Han mener, at det vil svare til, at man beder »folk om at købe katten i sækken«, hvis danskerne bliver bedt om at tage stilling til forsvarsforbeholdet nu, når man ifølge ham ikke ved, hvilken vej EU har tænkt sig at gå.
»Og den vej, man indtil videre er gået, har ikke været særlig interessant, hvis man mener, at vores forsvar er bedst garanteret gennem alliancen med USA,« siger han.
Han tror sådan set heller ikke, at Mette Frederiksen har skiftet mening, når det kommer til forsvarsforbeholdet. I stedet har hun ifølge ham »ledt efter en anledning« til at få det afskaffet – og den har hun så fået nu.
Han kalder statsministerens og de andre partiers fremgangsmåde »uklædelig«, mens han heller ikke lægger skjul på, at den nuværende situation, hvor krigen i Ukraine har gjort mange bange, kan ende med, at danskerne stemmer anderledes, end de ellers ville have gjort.
»Jeg har været længe nok i politik til ikke at undervurdere mine modstanderes villighed til at misbruge en situation til at skræmme danskerne. Men jeg synes, at det er en hasarderet vej at gå. Vi vil gøre alt for, at det ikke sker,« siger han.
Løkkes bekymring
Lars Løkke Rasmussen, tidligere statsminister og forhenværende formand for Venstre, der i dag formand for Moderaterne, udtaler til Politiken, at han ønsker et opgør med forbeholdet, men han maner samtidigt til besindighed.
Han mener nemlig – ligesom Morten Messerschmidt – ikke, at det er smart, at man kaster danskerne ud i en lynafstemning i kølvandet på krigen i Ukraine.
»Et opgør med forbeholdene skal ikke bare basere sig på en følelse, men også på eftertanke. Jeg har en bekymring over, om vi nu får sådan en konkurrence mellem partierne om at vise mest mulig handlekraft,« siger Lars Løkke Rasmussen til Politiken.
LA undrer sig over at blive holdt ude
Berlingske har her til morgen også været i kontakt med Liberal Alliances forsvarsordfører, Henrik Dahl, der skriver i en sms, at man hos Liberal Alliance går ind for en folkeafstemning, da partiet er imod det danske forbehold.
Liberal Alliance er ikke indbudt til forhandlingerne, og det undrer ham lidt.
Her henviser han til et forslag, som Nye Borgerlige stillede 4. marts 2021, der gik ud på, at Folketinget ville pålægge regeringen at sørge for, at der ville blive afsat to procent af BNP til forsvarsbudgettet.
Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Inger Støjberg, der var løsgænger, stemte for, mens Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, De Konservative, Alternativet, Kristendemokraterne og løsgængeren Uffe Elbæk stemte imod.
Hvis man lige hopper frem til nutiden, så er det de to procent af BNP, der nu er historisk bred enighed om, at forsvarsbudgettet skal have, så Danmark kan leve op til sine internationale forpligtelser.
»Jeg synes, det er tankevækkende, at de partier, der for et år siden stemte imod at hæve til to procent, nu sidder og forhandler. Mens dem, der stemte for, holdes ude,« skriver Henrik Dahl.
