Det var en af hovedpointerne i Mette Frederiksens nytårstale – men nu afviser samtlige partier undtagen S ideen

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblik over dagens vigtigste historier – om den vedholdende coronakrise og de øvrige store begivenheder og samtaleemner i ind- og udland. Ikke mindst om risikoen for trafikkaos i dag i København og Aarhus.

Landmænd i traktorer samlet til demonstration i Aalborg sidste lørdag. Denne lørdag indtager traktorerne København og Aarhus. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Godmorgen og velkommen til lørdagens nyhedsoverblik.

Der er nok at tage fat på, så fat din lørdagscroissant, inden vi går i gang.

Vi begynder med minksagens seneste forviklinger. I går sendte rigspolitichef Thorkild Fogde en pressemeddelelse ud, hvor han skrev, at han ikke kendte til eller havde godkendt de såkaldte actioncards, som betjente læste højt fra for at få minkavlere til at aflive deres mink, på trods af at der ikke var lovhjemmel til det. Det skete, efter at Socialdemokratiet tilsluttede sig ønsket om kulegravning af sagen – herunder rigspolitiets håndtering.

Skal du ind til København i dag? Måske for at shoppe eller gå på café? Så forbered dig på muligt trafikkaos forårsaget af demonstranter i traktorer. Se nederst i denne artikel.

Og så til dagens coronatal.

Dagens tal

Bekræftet smittede i alt i Danmark: 68.362 (+1.257)
Indlagte: 244 (-11)
Indlagte på intensiv: 39 (-2)
Antal døde: 778 (+5)
Bekræftede smittede på verdensplan: 57.204.849
Døde på verdensplan: 1.365.612

Tal i parentes angiver de seneste ændringer.

Du kan se flere coronatal for Danmark her og på verdensplan her. Og så videre til dagens store historier:

Samtlige partier afviser flere tvangsanbringelser

I Politiken kan man læse historien om, at samtlige partier – bortset fra Socialdemokratiet – afviser regeringens ambition om at tvangsanbringe flere børn.

I sin nytårstale sagde statsministeren, at samfundet må lægge berøringsangsten væk og træde i karakter over for forældre, der ikke magter at tage sig af deres børn.

»Flere udsatte børn skal have et nyt hjem. Tidligere end i dag. Og vilkårene for anbragte børn skal være langt mere stabile,« sagde statsministeren og tilføjede, at flere udsatte børn skal bortadopteres.

Den plan er nu blevet til »Barnets Lov«, som socialminister Astrid Krag arbejder på.
Men Politiken har talt med samtlige partier på Christiansborg, som alle afviser at ville støtte de dele af loven, der handler om tvangsanbringelser.

Herunder Rasmus Helveg Petersen, socialordfører for de Radikale. Han påpeger, at anbragte børn klarer sig værre på alle parametre end ikkeanbragte børn.

Rektor ansatte selv hærværksmanden på Kunstakademiet: »Vi er rystede«

Som institutleder på Kunstakademiet i København var det Katrine Dirckinck-Holmfelds opgave at tage hånd om de dygtigste kunstneriske talenter i Danmark. I stedet forbrød hun sig mod kulturarven og pegede på hærværk, tyveri og selvtægt som vejen for kommende kunstneriske generationer. Det skriver Berlingskes Troels Heeger i sit debatinterview med rektor på Kunstakademiet Kirsten Langkilde.

»Vi er alle sammen rystede,« siger rektor Kirsten Langkilde, der ikke før nu har givet interview om det mest omtalte stykke politisk motiverede hærværk i nyere tid. I sidste uge stod Katrine Dirckinck-Holmfeld frem som gerningsmanden bag tyveriet og destruktionen af en gipsbuste af Kunstakademiets stifter, Frederik V.

Kirsten Langkilde ansatte Katrine Dirckinck-Holmfeld som institutleder, og hun kalder hende i interviewet for en »samlende figur for området«.

I samme interview siger Kirsten Langkilde også, at hun endnu ikke ved, om hun vil bortvise studerende, hvis det viser sig, at de har været med til busteaktionen.

Læs hele historien i Berlingske.

Få overblikket - hver dag


I dagens overblik giver Berlingske dig hver dag et overblik over de seneste udviklinger fra ind- og udland, samt dagens vigtigste historier. Med nyhedsbrevet Berlingske Morgen vil du hver morgen modtage overblikket i din indbakke.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver dag sender mig et nyhedsbrev med de seneste nyheder fra ind- og udland og vigtigste historier om coronavirussen. Nyhedsbrevet kommer hver dag, kl. 7 i hverdagen og kl. 8 i weekenden. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Først da masseaflivning var i gang, blev eksperter spurgt til råds

I Jyllands-Posten kan man læse historien om, at Dansk Veterinær Konsortium (DK-VET) ikke blev spurgt, før regeringen traf beslutningen om at aflive alle mink i Danmark.

DK-VET består af forskere fra Københavns Universitet og Statens Serum Institut. Det rådgiver normalt regeringen i sager om smitsomme dyresygdomme, men blev altså ikke spurgt til råds, før det blev afgjort, at alle mink i Danmark skulle slås ned. Heller ikke om nogle af avlsdyrene eventuelt kunne have været sparet.

»Det var først efter regeringens beslutning om, at minkene skulle slås ihjel, at vi fik en henvendelse fra Fødevarestyrelsen om at lade nogle af avlsdyrene leve. Men der var det jo nok for sent. Vi fik tre timer til at gøre det. Men dybest set var det jo spild af tid,« siger Birgit Nørrung, som er institutleder på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet og en del af ledelsen af Dansk Veterinær Konsortium, til Jyllands-Posten.

De Radikales politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, vil have minksagen undersøgt til bunds i en såkaldt parlamentarisk undersøgelse, og hun siger til avisen, at hun synes, det vidner om, at der er nogle ting, der er gået for stærkt.

Britisk hærchef med vild plan: Når de unge siger nej, så må bevæbnede robotter sige javel

De er som skabt til de mest risikable opgaver på slagmarken, de beklager sig ikke, og de får heller ingen løn. De nøjes med lidt olie og en softwareopdatering.

Det er med andre ord ikke så underligt, at drømmen om robotter på fire ben, to vinger eller larvefødder lever i bedste velgående hos de generaler, der tager bestik af nutidens krige for at forberede sig på fremtidens.

Og nu er den drøm måske kommet tættere på. For den britiske forsvarschef, Nick Carter, har i et interview med Sky News sagt, at den britiske hær i fremtiden kan bestå af tre fjerdedele mennesker og en fjerdedel »robotsoldater«.

Kampagnen »Stop Killer Robots« har forsøgt at få regeringer verden over til at bakke op om et forbud mod de såkaldte autonome våben.

Men i militærfaglige kredse har debatten længe drejet sig om mere jordnære problemer såsom fremtidens problemer med rekruttering, siger professor Mikkel Vedby Rasmussen. Han er dekan og forsker i brugen af væbnet magt ved Københavns Universitet.

»Jeg vil sige, at det er hovedårsagen, og det sker jo ud fra den betragtning, at de vestlige samfund bliver ældre og ældre,« siger han.

Læs hele historien her.

Det sker i dag: Risiko for trafikkaos i København

Måske kommer København i dag til at minde om Paris. Men ikke på den gode måde og slet ikke, hvis man er bilist.

Danske landmænd har nemlig lånt en side fra demonstrerende franske landmænds drejebog, og formentlig kommer hundredvis af demonstranter til at køre ind i København i traktorer fra klokken cirka 10 til 16. De skal til demonstrere klokken 12-14 ved Langelinie og bliver ledt ind i København ad tre korridorer. Se et overblik her hos TV 2 Lorry.

Også fiskekuttere har meldt deres ankomst til Langelinie fra provinsen, men de må antages i mindre grad at påvirke den københavnske lørdagstrafik.

Politiet opfordrer derfor til at tage kollektiv transport, hvis man skal ind til byen. Læs mere her.

Også i Aarhus ventes landmænd i traktorer at demonstrere.