Efter stribevis af beretninger om skoler og uddannelsesinstitutioner, der blev tvangslukket uden én eneste smittet elev, ændrede et politisk flertal i slutningen af april den udskældte model for automatiske lokale nedlukninger.

Nu skulle det være slut med modellens »utilsigtede konsekvenser«. Der skulle skabes »større fleksibilitet« i nedlukningerne. Og det skulle være muligt at åbne blandt andet skoler hurtigere end andre dele af samfundet, lød ambitionen.