Det kan blive danmarkshistoriens største våbenhandel. Og våbenhandlernes kappestrid er for længst begyndt

Sidst de tørnede sammen, var da Danmark skulle købe nye kampfly for 20 milliarder kroner. Nu er de selvsamme våbenlobbyister i felten igen – denne gang for at konkurrere om en kontrakt på luftforsvar for op til 25 milliarder kroner. Kampen er for længst fløjtet i gang, men både regering og våbenselskaber vil helst holde den bag lukkede døre.

Barak MX er en af, hvad der ser ud til at blive kun to finalister i kampen om at levere langtrækkende luftforsvar til Danmark – og det kan sætte sindene i kog langt ud over forsvarskredse, vurderer lobbyist. Israel Aerospace Industries

Lise Bech fra Danmarksdemokraterne fortryder allerede sin åbenhed, før hun har fortalt helt færdig om et særligt opkald, som hun modtog før sommerferien.

»Ja, jeg er blevet kontaktet af ambassaden. Men jeg bliver kontaktet om rigtig mange ting,« lyder det fra forsvarsordføreren.