Det er endnu ikke for sent.
Der er stadig tid til at komme de unge mennesker til undsætning, og hun håber inderligt, at regeringen vil udnytte muligheden for at »stoppe det her«.
De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, lægger ikke skjul på sin indignation over den gymnasieaftale, regeringen har indgået med et flertal af Folketingets partier.
Hun mener ikke, at det kan være rigtigt, at forældres indkomst skal have indflydelse på, hvor landets unge kan gå i gymnasiet, hvis de vil tage en gymnasial uddannelse.
»Det er bare så grundlæggende principielt forkert, at det skal være forældres indkomst, der er afgørende for, hvilke muligheder man har som et ungt menneske,« siger hun.
Og noget kunne tyde på, at det også er sådan, at et flertal af danskerne har det.
En dugfrisk Kantar Gallup-måling, der er blevet udført for Berlingske, viser, at det ifølge 51 procent af de adspurgte er en »dårlig idé« at fordele eleverne efter forældrenes indkomst, som S-regeringen og et flertal i Folketinget er nået til enighed om.
Målingen er foretaget blandt 1.140 repræsentativt udvalgte vælgere i Danmark på 18 år eller derover, og den viser også, at 18 procent mener, at indkomstfordelingen er en »delvist dårlig idé«.
Dermed mener 69 procent af danskerne – meget tæt på syv ud af ti – ikke, at det er smart at lade forældrenes indkomst spille en rolle.
Tilsvarende mener fem procent, at det er en »god idé«, mens 14 procent synes, at det er en »delvist god idé«.
Retten til det frie valg
Mette Abildgaard forfattede tidligere på året en kronik om gymnasieaftalen i Berlingske sammen med De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, hvor det fremgik, at regeringen med et flertal af Folketinget ville »detailstyre« og »ødelægge« de unges drømme.
Hun er enig i, at en række almene gymnasier står med »alvorlige integrationsudfordringer«, men »løsningen må aldrig blive værre end problemet«.
Det er tilfældet med gymnasieaftalen, der bryder med et helt grundlæggende princip om, at det er danskerne, der skal bestemme, hvordan de vil indrette deres liv, og ikke regeringen.
»Det handler om retten til det frie valg. Det er et af de områder, hvor vi generelt mener, at regeringen træffer forkerte beslutninger,« siger hun.
I anerkender problemet, men er ikke enige i metoden. Hvad vil I selv gøre?
»Men det er jo det, der er så paradoksalt i det her, for man løser slet ikke problemet, selvom det var det, der var meningen med hele ordningen. Vi støtter op om, at man sætter en stopper for nye optag, og på den måde kan man få en frisk start og sikre en mere blandet elevsammensætning. Det er en fin måde at gøre på. Det havde vi gerne lagt stemmer til, hvis regeringen ville have lavet en selvstændig aftale om det, men det ville de ikke.«
Tid til selvransagelse hos De Radikale
Mette Abildgaard er ikke overrasket over, at 51 procent mener, at det er en dårlig idé, for danskerne »har svært ved at se det logiske i«, at forældres indkomst skal være afgørende.
»Det skal være de unge menneskers ønsker. Så jeg ser det her som udtryk for en principiel modstand mod, hvordan man har skruet de nye fordelingsregler sammen,« siger hun.
Undersøgelsen viser, at det er tæt en ud af fem danskere, der synes, at indkomstfordelingen er en god idé. Bør de ikke også blive hørt?
»Partierne bag aftalen udgør 90 mandater i Folketinget, men der er dælme ikke stor opbakning i befolkningen, hvis det kun er en femtedel, der delvist synes, at det er en god idé. Det viser, at partiernes egne vælgere ikke bakker op om det, de har gennemført.«
Hun mener, at målingen bør give anledning til, at partierne revurderer, om »de har gjort det rigtige«, når deres egne vælgere viser »så stor modstand«. Det er nemlig ikke for sent.
Selvransagelsen gælder »i særdeleshed hos De Radikale«, lyder det fra den politiske ordfører, for det er dem, der har leveret de afgørende mandater til aftalen. Det undrer hende, når partiet ellers slår sig op på at lytte og have tillid til danskerne.
»At man ikke har tillid til, at de unge mennesker vælger det gymnasium, der er bedst for dem, men at forældrenes indkomst skal være et parameter, er helt ubegribeligt,« siger hun og fortsætter:
»Og så håber jeg, at regeringens overvejelser om at gøre noget tilsvarende på folkeskoleområdet for alvor bliver begravet, når de ser de her tal.«
