Det er »det mest indgribende« tiltag i værktøjskassen – nu skal en ekspertgruppe finde ud af, hvordan vi slipper af med det

Forsamlingsloftet er kaldt noget af det mest indgribende i den famøse værktøjskasse, og af den nye genåbningsaftale fremgår det, at en ekspertgruppe skal finde ud af, hvordan man helt ophæver loftet. Epidemiolog Lone Simonsen siger også, at store forsamlinger er det allermest risikable – og der er ingen garanti for en sommer uden restriktioner.

Regeringen skal nedsætte en ekspertgruppe, som skal se på, hvordan man hæver forsamlingsforbuddet. Ifølge epidemiolog Lone Simonsen er der dog lang vej til festivaler. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Med den genåbningsaftale, der blev indgået sent mandag aften, er vejen til den komplette genåbning af Danmark nu kortlagt. Bag aftalen står et bredt politisk flertal – men særligt én ting kunne politikerne ikke planlægge sig ud af:

Hvordan man hæver forsamlingsloftet, der tidligere er kaldt »noget af det mest indgribende« i coronahåndteringen.

På det punkt blev politikerne enige om, at regeringen skal nedsætte en hurtigtarbejdende ekspertgruppe, »der – sammen med relevante myndigheder – medio april skal komme med forslag til, hvordan de større forsamlinger og arrangementer kan afholdes sundhedsmæssigt forsvarligt«, fremgår det af aftaleteksten.

Men hvorfor er lige præcis forsamlingsforbuddet så kritisk en restriktion, at politikerne ikke bare kan beslutte sig ud af det?

Det har Lone Simonsen, professor i folkesundhedsvidenskab på Roskilde Universitet og medlem af regeringens faglige referencegruppe, et bud på.

»Den her virus har et særligt supersprederfænomen omkring sig. Vi ved om coronavirus, at de fleste nye smittetilfælde kommer fra bare ti procent af de smittede. Og det sker primært ved store forsamlinger,« siger hun.

Lone Simonsen, epidemiolog

»Hvis folk kommer med et bevis for, at de har en frisk test, en frisk vaccination, eller at de allerede har haft sygdommen, nedbringer man smitten meget betydeligt.«


Lone Simonsen understreger desuden, at superspredningen er allerværst, når de store forsamlinger foregår indendørs, og som eksempel henviser hun til udbruddet på en enkelt afterski-bar i Ischgl i Østrig, der kickstartede epidemien i store dele af Nordeuropa.

»Derfor giver store arrangementer mig en særligt dårlig mavefornemmelse. Den allerstørste smitteforebyggende effekt får man ved at lukke ned for de store begivenheder,« siger hun.

Coronapas er nøglen

Lone Simonsen forklarer, at adskillige faktorer spiller ind på, hvorvidt en større forsamling risikerer at blive en supersprederbegivenhed. Det betyder særligt meget, om forsamlingen er indendørs eller udendørs, hvor mange deltagere der er, om der er internationale deltagere, om det strækker sig over flere dage, om hvor tæt man står sammen, og om der er alkohol involveret.

»I den ene ende af spektret har vi store begivenheder med international deltagelse, hvor man er tæt sammen over flere dage, og der er alkohol involveret. Det gør mig mere bekymret end små velafgrænsede begivenheder på nogle timer som for eksempel en koncert. Det kan man bedre håndtere,« siger Lone Simonsen.

Hun ser det nyindførte coronapas som et af de værktøjer, der hurtigst kan gøre større forsamlinger mulige på forsvarlig vis:

»Hvis folk kommer med et bevis for, at de har en frisk test, en frisk vaccination, eller at de allerede har haft sygdommen, nedbringer man smitten meget betydeligt.«

Hun kan imidlertid ikke forestille sig, at et coronapas vil hjælpe særlig meget, når det kommer til afholdelsen af større festivaler og lignende begivenheder, der løber over flere dage.

Lone Simonsen, epidemiolog

»Vi forstår ikke, hvad der kommer til at ske hen over sommeren. På den ene side var sidste sommer meget coronamild i Danmark og i store dele af Europa, men det var ikke tilfældet alle steder. Mange varme lande havde store bølger.«


»Så kan man i hvert fald ikke have testaspektet med, for så skulle man genteste folk næsten hver dag, og jeg kan ikke se, hvordan man logistisk skulle kunne håndtere det,« siger Lone Simonsen.

B.1.1.7 er jokeren

Lone Simonsen forestiller sig ingen mulighed for, at der kan afholdes nogen form for større begivenheder før påske. Til det er sæsoneffekten og vaccinationsindsatsen ikke fremskredne nok. Hun er dog mere positiv, når alle på over 50 år har fået tilbudt vaccinationen.

»I almindelighed ser jeg med andre øjne på større forsamlinger, så snart vi har fået vaccineret alle over 50. Der kommer vi ind i et nyt gear i forhold til at tage brodden af dødsfald og indlæggelser, og så bliver jeg mere åben for langt flere ting,« siger hun.

Af aftaleteksten fremgår det da også, at det vil være »en milepæl i epidemihåndteringen«, når den gruppe er vaccineret, fordi risikoen for både dødsfald og overbelastning af sundhedsvæsenet som følge af corona vil falde markant.

Lone Simonsen siger desuden, at selvom sidste sommer var mild for så vidt angår corona, er der endnu ingen garanti for, at den kommende sommer bliver lige så mild:

»Vi forstår ikke, hvad der kommer til at ske hen over sommeren. På den ene side var sidste sommer meget coronamild i Danmark og i store dele af Europa, men det var ikke tilfældet alle steder. Mange varme lande havde store bølger.«

Så selvom Lone Simonsen tror, at epidemien aftager hen over sommeren, kan ingen endnu sige, hvor meget bedre det bliver. Desuden er B. 1.1.7-mutationen fortsat en ukendt størrelse, når det kommer til, præcis hvordan den smitter under forskellige forhold, understreger hun.

»Men B.1.1.7 er omtrent 50 procent mere smitsom, og derfor bekymrer jeg mig over, hvad den kommer til at betyde,« siger Lone Simonsen, som dog priser sig lykkelig for den accelererende vaccination af befolkningen, der også kommer til at afbøde endnu et eventuelt coronastød.