Det er det første, jeg nogensinde har set, sagde embedsmanden i vidneskranken. I dag begyndte undersøgelsen af et nyt spor i minksagen

Politiet kaldes lovens forlængede arm, men i november 2020 var det anderledes. Spørgsmålet er, hvor ansvaret ligger. I hvert fald ikke hos Justitsministeriet, må man forstå. Reportage fra Minkkommissionens dag 27.

I oktober sidste år måtte politiet selv skabe sig vej ind på en minkfarm i Nordjylland, fordi ejeren ikke ønskede at lukke dem ind. Billedet er taget 9. oktober 2020 – cirka en måned inden regeringen besluttede at aflive alle mink. Betjentene på billedet har således ikke relation til brugen af de omtalte actioncard. Mads Claus Rasmussen

Når landsdommer Michael Kistrup for en kort bemærkning tager ordet under afhøringerne i Minkkommissionen, hvor han agerer formand, er det sædvanligvis værd at lytte godt efter.

Ofte kan man her få en idé om, hvilke detaljer den drevne jurist og dermed kommissionen hæfter sig ved i den komplekse forestilling, minksagen efterhånden er.