Den er vigtig for både Trump, Putin og Merkel: Her er gasledningens vej gennem systemerne i Danmark

Der var russisk ros til Lars Løkke Rasmussen (V), da Vladimir Putin i april 2011 besøgte den danske statsminister i København. Danmark havde nemlig to år forinden tilladt, at energi-motorvejen, Nord Stream 1, der leverer russisk gas til tyske forbrugere, skulle gå gennem dansk territorialfarvand.

»Lad mig endnu en gang takke den danske statsminister for den beslutning, der blev taget i forhold til at tillade rørledningen Nord Stream,« lød det fra Vladimir Putin, som dengang var sit lands premierminister.

Beslutningen var godt nok formelt administrativt truffet i Energistyrelsen, men ikke desto mindre var det en beslutning med international, politisk betydning på statslederniveau. I hvert fald var Vladimir Putin vældigt fornøjet.

Til gengæld var sagen slet ikke så politisk ømtålelig, som den planlagte søstergasledning, Nord Stream 2, nu er blevet. En gasledning, som er planlagt til at løbe tæt forbi de bornholmske kyster.

For på NATO-topmødet i Bruxelles mandag langede USAs præsident, Donald Trump, hårdt ud efter Tyskland for at være »Ruslands fange« som følge af Tysklands energiafhængighed af Rusland og den planlagte gasledning – og den danske regering har længe vægret sig ved at skulle træffe beslutning om, hvorvidt gasledningen må løbe inden for det danske søterritorium.

»Det er en meget svær position for Danmark,« siger seniorforsker Hans Mouritzen fra Dansk Institut for Internationale Studier.

»Ikke fordi vi er afhængige af naturgassen, men der står jo lande, som hele tiden fortæller os, hvad vi skal mene. Der er et pres fra de baltiske lande, Polen og ikke mindst USA. Og så er der vores store nabo Tyskland, som vi har sagt, at vi vil nærme os inden for EU-samarbejdet, og som har brug for den her naturgas.«

Regeringen har forsøgt at gøre afgørelsen til et EU-anliggende, men uden held.

Så hvor i Danmark – og med hvilke begrundelser – træffes den svære beslutning, som både Donald Trump, Vladimir Putin og Angela Merkel vil holde øje med?

Energistyrelsen:

​Vi starter i Energistyrelsen, som hører under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Her landede ansøgningen om Nord Stream 2 officielt i april sidste år. I Energistyrelsen behandler man en såkaldt miljøkonsekvensvurdering af rørledningen.

Det var for eksempel sådan, at Nord Stream 1 i 2009 blev administrativt godkendt til at løbe gennem dansk søterritorium.

Dengang mente Energistyrelsen ud fra miljø- og skibssikkerhedsmæssige vurderinger, at det var bedre at lade rørledningen løbe gennem søterritoriet frem for ad alternative linjeføringer uden for søterritoriet på den såkaldt danske kontinentalsokkel. Her er Danmark ifølge FNs havretskonvention alligevel forpligtet til at tillade nedlæggelse af rørledninger.

Nord Stream 2 er planlagt til at løbe parallelt med Nord Stream 1, og den nye ansøgning fra Nord Stream 2 fra sidste år er ifølge kontorchef Trine Mønsted fra Energistyrelsen nu sagsbehandlet. Men afgørelsen er ikke truffet. Og det skyldes en lovændring fra efteråret.

Udenrigsministeriet:

I efteråret ​vedtog Folketinget nemlig, at rørledninger til »transport af kulbrinter på dansk søterritorium« kun kan tillades, »hvis det er foreneligt med rigets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser«.

Den vurdering skal udenrigsministeren, altså Anders Samuelsen (LA), levere til energi-, forsynings- og klimaministeren, det vil sige Lars Christian Lilleholt (V). Han er den, der formelt træffer beslutningen om godkendelse eller ej. Loven gælder også for i forvejen verserende sager og dermed også Nord Stream 2.

»Udenrigsministeriet laver en indstilling til vores minister, hvor de skriver, om det er foreneligt eller ej med Danmarks forsvars-, udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser. Og den skal han følge,« siger Trine Mønsted fra Energistyrelsen.

Tidligere havde Danmark ikke en klar hjemmel til at afvise rørledninger på dansk søterritorium af udenrigs- og sikkerhedspolitiske årsager. Og dermed kan man tale om, at godkendelsen ikke længere bare er en administrativ beslutning.

Tidligere mangeårig udenrigsminister Per Stig Møller (K) vurderer i hvert fald, at »når man har lavet den lovændring, er det helt klart på ministerniveau« og – siger han – »ikke noget, man bare overlader til embedsmænd«.

»Jeg tror, det bliver en politisk afgørelse i koordinationsudvalget med statsministeren for bordenden,« vurderer Per Stig Møller. Seniorforsker Hans Mouritzen fra Dansk Institut for Internationale Studier mener også, at det er en sag på udenrigs- og statsministerniveau.

De vurderer begge, at Udenrigsministeriet i arbejdet med indstillingen bruger sine ambassader i de berørte lande aktivt.

»Det er derfor, vi har ambassaderne,« siger Per Stig Møller.

Hvis det bliver et nej:

​Et dansk nej til Nord Stream 2, som den amerikanske administration tidligere har ytret ønske om, kan dog ikke alene forhindre rørledningen i at blive bygget. Men det kan gøre projektet dyrere. Danmark kan nemlig på grund af FNs havretskonvention ikke nægte tilladelse til byggeriet på det danske kontinentalsokkelområde uden for Danmarks søterritorium.

Til gengæld vil et nej – såvel som et ja – altså kunne få betydning for Danmarks forhold til andre lande.

»I det tidligere tilfælde med Nord Stream 1 kunne man sige, at det var en rent teknisk beslutning, og at det bare var noget, de gjorde i Energistyrelsen. Det har man afskåret sig fra nu, fordi man har taget på sig at indrømme, at det er politisk og endda sikkerhedspolitisk,« siger Hans Mouritzen.

Per Stig Møller fortæller dog, at Udenrigsministeriet, som han dengang selv stod i spidsen for, også havde en holdning til Nord Stream 1 i 2009.

»Og holdningen var, at vi havde et afspændingsforhold til Rusland,« siger Per Stig Møller, der anfører, at Danmarks forhold til Rusland på det tidspunkt var bedret efter flere års kulde i begyndelsen af 00erne, og at han i øvrigt selv havde drøftet sagen med den ukrainske regering.

»Der kom ikke de henvendelser fra Estland og Ukraine, som er kommet senere. Det forelå slet ikke dengang. Så derfor var det en administrativ beslutning, men vi andre overvejede det da også,« siger han.