Det såkaldte kontakttal er under det niveau, som regeringen og sundhedsmyndighederne har anbefalet, der skal til for at kunne styre den særlige smitsomme britiske coronamutation, når den for alvor rammer. Det stod klart, da tallet tidligere i denne uge blev opgjort til 0,6 – det laveste niveau nogensinde.
Og det får Nye Borgerliges sundhedsordfører, Lars Boje Mathiesen, til at kritisere, at man ikke begynder den gradvise genåbning af samfundet. Det er samtidig kommet frem, at den britiske mutation ser mindre smitsom ud, end det hidtil har været kendt.