Den britiske variant ser mindre smitsom ud end først antaget: »Men man skal ikke negligere, hvad det betyder«

Danske data peger på, at smittefaren for den britiske coronamutation fortsat er markant, men dog lavere end først antaget. Sundhedsordførere fra Venstre og Nye Borgerlige kritiserer, at dataene ikke er meldt ud til offentligheden.

På et møde i covid-19-følgegruppen har SSI og sundhedsministeren meddelt, at danske data peger på, at den særlige britiske coronamutation er 30-40 procent mere smitsom end øvrige varianter. Myndighederne modtager kritik for ikke at melde det bredere ud til offentligheden. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mens regeringen advarer mod spredning af den særlige britiske coronamutation, peger danske data fra Statens Serum Institut nu på, at mutationen muligvis udgør lavere smittefare, end det tidligere har været antaget. På trods af det bruger regeringen varianten som argument for den fortsatte nedlukning af samfundet.

Sundhedsordfører Lars Boje Mathiesen (NB) har indledt et Facebook-opslag med ordene »det, som de ikke siger«, hvor han meddeler: