De sidder i ministerbilen, da departementschefen fortæller ham om sagen: »Jeg er i chok«

Tidligere skatteminister Karsten Lauritzen (V) kritiserer Bagmandspolitiet for her fem år et halvt år efter udbyttesagens start endnu ikke at have rejst en sag mod de formodede svindlere. Lauritzen blev tirsdag afhørt i Undersøgelseskommissionen om Skat, hvor han også kritiserede, hvordan han for sent hørte om sagen om udbyttesvindel.

Tidligere skatteminister Karsten Lauritzen (V) blev tirsdag afhørt i Undersøgelseskommissionen om Skat. Her forklarede han, at han først hørte om udbyttesvindlen næsten tre uger efter, at Skat havde stoppet udbetalingerne af refusioner af udbytteskat. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Karsten Lauritzen (V) havde været skatteminister i knap to måneder, da udbyttesagen eksploderede, og det kom frem, at der formentlig var svindlet med udbytteskat for seks milliarder kroner.

Han hørte om sagen, da han i slutningen af august 2015 sad i ministerbilen på vej fra Marienborg sammen med departementschefen i Skatteministeriet, Jens Brøchner.

»Da vi tager hjem derfra, fortæller Brøchner mig om den her sag. Vi kører tilbage i min ministerbil og han fortæller om sagen, som venter på mig. Jeg er i chok. Det er en stor sag. Der var tale om seks milliarder kroner,« sagde Karsten Lauritzen.

Det fortalte den tidligere skatteminister tirsdag i Undersøgelseskommissionen om Skat, hvor han som den niende tidligere skatteminister var indkaldt til at afgive forklaring om udbyttesagen.

Siden er svindlen med udbytteskat som bekendt vokset og anslås nu at have drænet statskassen for mindst 12,7 mia. kr.

Men da Karsten Lauritzen hørte om svindlen, havde sagen allerede været kendt internt i Skat i flere uger. Skat fik det første tip fra en dansk skatteadvokat i juni måned 2015. Måneden efter fulgte en advarsel fra de britiske skattemyndigheder, og i august sendte de yderligere advarsel.

Det førte til, at Skat 6. august brat stoppede udbetalingerne af refusion af udbytteskat. Skatteministeriet har efterfølgende opgjort, at der fra det første tip til udbetalingerne blevet stoppet, blev udbetalt hele 2,6 milliarder kroner til selskaber, der var anmeldt til Bagmandspolitiet.

Det er jeg utilfreds med

Men Karsten Lauritzen blev altså først orienteret om den formodede svindel næsten tre uger efter, at udbetalingerne var stoppet. Og det kritiserede han i retten.

»Jeg har svært ved at forstå, at jeg blev orienteret så sent – efter at udbetalingerne var stoppet. Det er jeg utilfreds med. Med den viden, jeg har i dag, synes jeg, at det havde været naturligt, at jeg var blevet orienteret, da man valgte at stoppe udbetalingerne,« sagde Karsten Lauritzen.

Men det var ikke det eneste i forløbet, han undrede sig over. Han undrede sig også over, hvorfor skattemyndighederne først kontaktede Bagmandspolitiet fem dage efter, at man havde stoppet udbetalingerne, og »at det tog så lang tid, inden at SØIK ville acceptere den anmeldelse«.

Udbyttesagen udløste i foråret 2016 en såkaldt næse til Karsten Lauritzen, fordi han ikke havde delt tilstrækkeligt med oplysninger om udbyttesagen med Folketinget. Karsten Lauritzen fortalte i retten, at det skyldtes, at Bagmandspolitiet havde gjort det klart, at det kunne gå ud over efterforskningen, hvis der blev lagt for mange oplysninger frem.

Han fortalte i retten, at han »intensivt testede« Bagmandspolitiets begrundelser for at tilbageholde oplysninger, og at han også havde møder med »flere justitsministre« for at lufte sin utilfredshed over, at det ikke var muligt at dele flere oplysninger med Folketinget og offentligheden.

»Men de oplysninger, der ikke dengang kunne deles, er siden blevet delt,« konstaterede han i retten.

Udfordret på hjemsendelser

Karsten Lauritzen blev i retten udfordret på sin beslutning om at lade fem chefer hjemsende som en konsekvens af sagen og at lade Skats daværende direktør, Jesper Rønnow Simonsen, fortsætte.

Karsten Lauritzen forklarede i retten, at det var på Jesper Rønnow Simonsens »initiativ«, at hjemsendelserne skete, men at han var »tryg« ved beslutningen, fordi Jesper Rønnow Simonsen var »habil«.

Han forklarede også, at han havde overvejelser om hjemsendelse af Jesper Rønnow Simonsen, men det var mest »overvejelser i mit eget hoved«. Han vurderede dog, at Jesper Rønnow Simonsen skulle blive for at rydde op i alle problemerne, da der også havde været mange udskiftninger i Skat.

»Jeg kunne have overvejet at hjemsende ham. Det gjorde jeg ikke. Han fik til opgave at rydde op, men det kom han ikke i mål med,« sagde Karsten Lauritzen og konstaterede, at der et år senere »ikke længere var plads« til Rønnow Simonsen, som blev fritstillet med øjeblikkelig virkning.

En måned efter, at Karsten Lauritzen i sin ministerbil fik kendskab til udbyttesagen, landede en meget omtalt SIR-rapport fra Skatteministeriets Interne Revision om udbyttesagen. Et digert værk på 123 sider, der var en »vurdering af en række forhold i forbindelse med formodede bedragerier rettet mod ordningen for refusion af udbytteskat indeholdt i Danmark«.

Læste du den? ville kommissionens udspørger vide.

»Nej, jeg må indrømme, at jeg kun læste konklusionerne,« svarede Karsten Lauritzen, der lød ærgerlig over at måtte svare sådan.

Kritik af Bagmandspolitiet

Efter afhøringen rettede Karsten Lauritzen en skarp kritik mod Bagmandspolitiet, som han bebrejder for, at de »ikke er kommet videre med at få stillet de ansvarlige for en dansk dommer«.

»Jeg forstår ikke, at Bagmandspolitiets efterforskning skrider så langsomt frem, at vi her fem et halvt år efter ikke har nogen, der er anholdt, og en retssag, der er i gang. Det er voldsomt langt tid, og jeg håber, at man snart er klar til at rykke i den her sag, så man også strafferetligt kan komme efter de her svindlere,« sagde Karsten Lauritzen til de fremmødte journalister.

Som svar på Karsten Lauritzen kritik oplyser Bagmandspolitiet til Berlingske, at sagerne »har særdeles høj prioritet«, og at Bagmandspolitiet efterforsker »intenst for at få afklaret, om der er grundlag for at få retsforfulgt aktører eller enkeltpersoner i udbyttesagen«.

Berlingske har spurgt, om der er sigtede i sagen, og om der er udsigt til, at der bliver rejst tiltale mod nogen. Til det svarer Bagmandspolitiet, at da sagen »fortsat er under efterforskning, kan SØIK ikke kommentere på eventuelle sigtelser, ligesom vi ikke kan kommentere, hvornår der forventes en afgørelse.«

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), der er Bagmandspolitiets officielle navn, oplyser til Berlingske, at der efterforskes mod flere forskellige netværk af personer og selskaber, der har været involveret i tilbagesøgning af udbytteskat fra den danske stat.

»SØIKs efterforskning er således bredt anlagt og foregår i flere spor. Det betyder, at SØIK behandler et sagskompleks med en række selvstændige sager af betydeligt omfang og kompleksitet,« oplyser Bagmandspolitiet til Berlingske og fortsætter.

»Sagerne har særdeles høj prioritet i SØIK – både med henblik på at afklare, om der er grundlag for at strafforfølge personer og selskaber, og med henblik på beslaglæggelse af udbytte fra det formodede bedrageri.«

Bagmandspolitiet oplyser også, at det har etableret flere efterforskningshold, som i samarbejde med internationale samarbejdspartnere arbejder »målrettet« med sagerne.