De Radikale er med ét kastet ud i en krise – og nu skeler flere med bekymring et år ud i fremtiden: »En ulykkelig situation«

Kan krisen i Radikale Venstre koste kommunale kryds? Det frygter flere prominente navne i partiets bagland, der bestemt ikke ser det som fordelagtigt for kommunalvalget næste år, at de Radikale pludselig er havnet i en krise som følge af Morten Østergaards fald og hemmeligholdelsen af den tidligere leders upassende opførsel.

De Radikale har været gennem både mediestorm, kampvalg og lederskift, og nu frygter flere i det radikale bagland vælgernes dom til november næste år. Her ses Sofie Carsten Nielsen, der i sidste uge afløste Morten Østergaard som partiets politiske leder. Philip Davali/Ritzau Scanpix

Når man tænker på, hvor dybt uforudsigelig sidste uge viste at udvikle sig i Radikale Venstre, er der godt nok lang tid til november næste år.

De færreste havde formentlig forudset for bare otte døgn siden, at Morten Østergaard i dag ville være erstattet af Sofie Carsten Nielsen som partiets politiske leder som følge af sin håndtering af sagen om Østergaards egen håndspålæggelse af Lotte Rod for et årti siden, og at de Radikale på ingen tid skulle igennem både kampvalg og mediestorm.

Men i det radikale bagland frygter flere allerede nu, hvilke konsekvenser al tumulten kan få for partiet til kommunalvalget om et år og en måned.

Det skriver dagbladet Politiken i dag.

Kommunal- og regionsrådsvalget skal afholdes 16. november 2021, og Politiken har talt med kommunale radikale profiler i flere af landets største kommuner, hvoraf den mest bekymrede nok er Jørgen Hein, der er rådmand i Aalborg.

»Jeg har tænkt meget på det, for det er simpelthen en ulykkelig situation for alle parter, uanset hvad det endelige udfald bliver. Og jeg tror da på, at det kan få indflydelse på kommunalvalget«, siger han:

»Selvfølgelig er der nogle radikale vælgere, som tænker »nej, sørme nej, det vil vi ikke stå model til, så vi finder et andet parti«. Det er der ingen tvivl om.«

Også bekymring før seneste valg

De Radikales eneste borgmester, Leon Sebbelin fra Rebild, frygter ikke for sin egen borgmesterpost, men for partiets landsresultat, mens også spidskandidaterne på Frederiksberg og i København, hhv. Lone Loklindt og Mia Nyegaard, gør sig overvejelser om, hvorvidt krisen kan koste kommunale kryds. Sidstnævnte betegner den seneste tid som en »mareridtsagtig uge«.

Også forud for det seneste kommunalvalg i 2017 kunne Mia Nyegaard have sine bange anelser, for der var de Radikale tillige ramt af en balladesag – tilmed med et langt kortere afsæt til valgdagen.

Kun en måned før kommunalvalget trak den radikale Anna Mee Allerslev sig som både beskæftigelses- og integrationsborgmester og spidskandidat for sit parti til kommunalvalget i København som følge af en række sager om blandt andet gratis lån af den for almindelige københavnere 65.000 kroner dyre rådhussal til sit bryllup.

»Vi ved, at hvis der er negativ omtale af partiet, er det noget, der går ud over partiet i alle kommuner. Det så vi også ved det seneste kommunalvalg, hvor der var meget negativ omtale af Lars Løkke Rasmussen (V) og GGGI-sagen, og analyser peger på, at det kostede Venstre et endnu bedre kommunalvalg,« sagde valgforsker Martin Vinæs Larsen dengang til Berlingske.

Til kommunalvalget gik de Radikale tilbage både på landsplan og i København, men næppe så meget, som de kunne frygte.

Partiet holdt lige skansen på landsplan med en tilbagegang på 0,2 procentpoint til 4,6 procent, beholdt borgmesterposten i Rebild og kunne trods en tilbagegang på 2,3 procentpoint i København stadigvæk sikre sig en fagborgmesterpost til Mia Nyegaard, der blev socialborgmester.