Torsdag eftermiddag fandt de hinanden på tværs af partiskel. Venstrefløjen drømte om advokatundersøgelser af minksagen, de blå partier drømte om en stor undersøgelseskommission, og De Radikale ønskede en ny slags parlamentarisk undersøgelse.
Ud af forbrødringen kom en nyskabelse, som alle partier bakker op om: En hurtigtarbejdende granskningskommission, der refererer til Folketinget.
Men knap var enigheden beseglet, før en ny holmgang tårner sig op. Nye, svære valg skal træffes. For hvad skal den nye kommission helt præcis granske? Det er der ikke enighed om.
Blandt de helt centrale ubesvarede spørgsmål i minksagen er, hvordan statsministeren på et pressemøde 4. november kunne beordre alle mink aflivet, når der ikke var lovhjemmel til det. Et andet er, hvad der lå til grund for beslutningen i regeringens vigtige koordinationsudvalg 3. november om at aflive alle mink? Men også både Rigspolitiets og Justitsministeriets rolle i de efterfølgende, afgørende dage er stærkt underbelyst i det, der hidtil er lagt frem.
Trods beslutningen om en granskningskommission kommer der imidlertid ikke svar på alle ubesvarede spørgsmål. Det skyldes, at kommissionen skal kunne være færdig i løbet af 12 måneder og derfor må arbejde ud fra et afgrænset kommissorium.
Jens Rohde, formand for det underudvalg, hvor de forskellige undersøgelsesformer er drøftet, erkender, at 12-måneders fristen giver visse begrænsninger.
»Vi har lavet et benspænd for os selv. Og det har vi gjort med åbne øjne. For ved at sætte en tidsgrænse på et år, forpligter vi os på at lave et meget præcist kommissorium i stedet for at lave et kæmpe juletræ, som man ofte ser, og hvor der er et kommissorium på fem tætskrevne sider. Vi skal lave et præcist kommissorium og drøfte meget præcist, hvad det egentlig er vi ønsker at få undersøgt,« siger Jens Rohde.
Underudvalget ligger under Udvalget for Forretningsordenen og blev nedsat alene for finde ud af, hvordan minksagen skal undersøges.
Ny holmgang
Dermed er der lagt op til en ny holmgang blandt partierne om, hvad der skal med – og måske endnu sværere – hvad der ikke skal med. Slaget begynder i næste uge, når udvalget mødes igen. Men der er ikke meget tid at løbe på, for partierne har givet hinanden håndslag på, at der skal ligge et kommissorium klar inden jul.
»Der skal laves et kommissorium inden jul,« som Jens Rohde siger.
Mai Mercado, der er næstformand for underudvalget og gruppeformand for De Konservative, er ikke i tvivl om, hvordan luppen bør holdes over minksagen.
»Statministerens rolle er helt afgørende at få undersøgt. Vi skal have en tilbundsgående undersøgelse af de få dage: Hvad var det, der skete? Ikke mindst set i lyset af B.T.s afdækning af, at statsministeriet muligvis har ført pennen ovre i Fødevareministeriet. Det er meget problematisk,« siger Mai Mercado.
Men hun erkender, at det ikke bliver nogen nem øvelse at blive enige om, hvor snittet skal ligge.
»Jeg tror faktisk, at det bliver svært, for politikere kan rigtig godt lide at tilføje og udvide, så det at være stærkt afgrænset bliver en udfordring, når vi skal have et færdigt kommissorium klar inden jul. Det har vi alle forpligtet os til,« siger Mai Mercado.
Enhedslisten har eksempelvis en lang ønskeliste af emner, som ifølge partiet helst skulle være undersøgt i flere samtidige advokatundersøgelser. Men ifølge partiets sundhedsordfører, Peder Hvelplund, kan det ikke rummes i en granskningskommission på 12 måneder.
»Det bliver en udfordring at få lavet et kommissorium, fordi det skal være så snævert, når det skal kunne levere inden for et år. Det betyder, at der er en del elementer, som ikke bliver belyst – i hvert fald ikke i den her omgang,« siger han.
Hvad vil I spille ind med?
»For os er det afgørende at se på forløbet omkring strategiskiftet i juni måned. Hvad var det, der gjorde, at man ændrede strategi der? Forsøgte regeringen at påvirke sundhedsmyndighederne til det strategiskift af hensyn til erhvervsinteresser? Men det bliver næppe det spor, der bliver flertal for at få undersøgt,« siger Peder Hvelplund.
»Det bliver formentlig sporet omkring hjemmelsgrundlaget og koordinationsudvalgets rolle. Det er også fuldstændig afgørende at få belyst. Det er bare lidt ærgerligt, at det ene kommer til at udelukke det andet,« siger Hvelplund.
Hvordan kan det ske?
Ifølge SFs fødevareordfører, Carl Valentin, bliver det »et stort arbejde« at lægge snittet, men set med SF-øjne skal kommissionen granske spørgsmålet om den manglende hjemmel.
»Vi skal være meget præcise, og det bliver et stort arbejde for udvalget. Vi synes, at det centrale er at få undersøgt, hvordan det kan ske, at man træffer en så vidtgående beslutning uden at have styr på hjemmelsgrundlaget. Det er det centrale. Hvor sker fejlen henne? Hvordan kan det ske? Og det håber jeg også, at de andre partier vil fokusere på,« siger Carl Valentin.
Jens Rohde vil som formand for underudvalget ikke svare på, hvad De Radikale gerne vil fokusere på i kommissoriet, da »det kommer til at undergå en forhandling« i udvalget. Formand for De Radikale, Sofie Carsten Nielsen, er også ordknap, når det gælder det spørgsmål.
»Man kan ikke alt, og det er meningen, at det skal undersøges inden for det relativt korte tidsrum. Men selvfølgelig er der mange forskellige tråde, og det vil være den diskussion, de tager i udvalget. Folketingets opgave er placere et politisk ansvar,« siger Sofie Carsten Nielsen.
Men hvor vil De Radikale sætte luppen? Er det hjemlen, der skal under luppen?
»Det er klart, at det er ulovligheden omkring det. Men vi er egentlig allermest optaget af at lære noget af det her, så vi kan undgå, at det sker igen. Og vi har brug for at genetablere tilliden fra befolkningen til, at når der bliver begået fejl og lovbrud på den her måde, så bliver det undersøgt grundigt, og vi drager lære af det,« siger Sofie Carsten Nielsen.
Peter Seier Christensen (LA), medlem af Udvalget for Forretningsordenen, mener, at det er vigtigt at få belyst, hvad der skete i de afgørende dage i begyndelsen af november, da regeringens koordinationsudvalg tog beslutningen om aflivningen af mink, og statsministeren efterfølgende meldte det ud – til trods for, at der ikke var nogen hjemmel.
»Vi mener, at det er vigtigt, at vi finder ud af, hvad der skete i de dage. Hvem der vidste hvad, og hvorfor den beslutning blev taget? Det synes vi er meget centralt,« siger Peter Seier Christensen.
S bakker op
Også Socialdemokratiet, som med Jens Rohdes ord er »på anklagebænken i den her sag«, bakker op om en granskningskommission, hvilket Jens Rohde i øvrigt takkede for, da han præsenterede nyheden.
Jeppe Bruus, der er retsordfører for Socialdemokratiet, siger:
»Vi bakker op om, at vi skal have den her granskningskommission. Vi har fra starten haft det sådan, at beslutningen om at slå minkene ned var den rigtige. Den står vi på mål for. I lyset af de risikovurderinger, der var, mener vi ikke, at man kunne træffe en anden beslutning,« siger Jeppe Bruus.
»Så blev der begået fejl i den proces. Det er meget beklageligt, og det har vi undskyldt for. Og så har vi lagt en redegørelse frem, og vi har indgået i samarbejdet med Folketingets partier om at finde ud af at lave en ekstern, uvildig undersøgelse af det forløb, der har været. Der er nu enighed om, at det skal være en granskningskommission, og det bakker vi op. Vi synes, at det godt at få efterprøvet det forløb, der har været. Vi har ingen interesse i at begrænse det. Tværtimod. Lad os få en belysning af det forløb, som jo også er genstand for de redegørelser, der er,« siger Jeppe Bruus.
Selv om der er altså lagt op til stor uenighed om, hvad granskningskommissionen præcis skal fokusere på, så er der ifølge Mai Mercado ingen, der kan blokere for, hvad der skal stå i kommissoriet.
»Vi havde den drøftelse. Der er ikke vetoret. Det er ikke sådan, at fordi man støtter op om en granskningskommission, så har man automatisk vetoret i forhold til indholdet. De partier, som kan blive enige, og som kan danne flertal, kan nedsætte en kommission. Men med det, der er blevet sagt i dag (torsdag, red.), har jeg en klar forventning om, at det sker i bred enighed og med et bredt flertal,« siger Mai Mercado.
