Et markant flertal af danskerne støtter, at Danmark tager del i en fredsbevarende operation i Ukraine. Skulle det blive aktuelt, er Danmark »veludstyret« trods et forsvar, der er blevet nedprioriteret i årevis, vurderer professor. Det kræver dog et vigtigt valg i forhold til NATOs flanke i Baltikum.
Et flertal af danskerne bakker op om, at danske soldater kan sendes til Ukraine som en del af en fredsbevarende styrke efter en mulig fredsaftale.
Men det kan blive svært at føre ud i livet, i hvert fald hvis Danmark også skal stille med soldater i Baltikum, som man har lovet NATO.
Det vurderer ekspert i dansk forsvar professor Mikkel Vedby Rasmussen fra Københavns Universitet.
»Man vil formentlig – i hvert fald på kort sigt – skulle vælge imellem, om man skal have soldaterne udstationeret i Baltikum eller Ukraine,« påpeger han.
Danmarks mulige bidrag afhænger også af, om styrken skal hjælpe til i Ukraine i 100 eller fem år.
»Vi er jo ved at opbygge vores forsvar samtidig, så vi vil få flere kapaciteter løbende. Vi kan sende mere i kort tid end meget i lang tid,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.
Spørgsmålet om, hvem der skal sikre freden i Ukraine – og Europa – når krigen slutter, er igen blevet aktuelt, efter at Donald Trump har lagt pres på for at få krigen afsluttet.
Spørger man danskerne, er de ikke afvisende over for, at vi skal hjælpe med at sikre freden.
I en ny meningsmåling foretaget af Verian for Berlingske svarer 62 procent af de adspurgte danskere således »ja« til følgende spørgsmål: Skal Danmark deltage i en fælles europæisk fredsbevarende styrke i Ukraine, hvis det kommer på tale, efter at der er indgået en aftale om våbenhvile i Ukraine-krigen?
Kun 11 procent svarer »nej«, mens 27 procent svarer »ved ikke«.
Konkret vil Danmark, hvis det skulle blive aktuelt med styrker i Ukraine, kunne sende de soldater, som er udsendt som en del af NATOs stående styrker i de baltiske lande, vurderer Mikkel Vedby Rasmussen:
»Så det ville være en bataljon, en hærafdeling med nogle kampvogne og nogle soldater. Formentlig også noget artilleri. Det ville skulle indgå i en styrke med andre europæiske lande.«
Selvom det danske forsvar er nedslidt og i perioder ikke har kunnet sende nok soldater til Baltikum, kan en udstationering til Ukraine faktisk være en god mulighed for dansk forsvar, vurderer forsvarseksperten.
»Forsvaret kan potentielt se det som en mulighed for at opbygge og træne den tunge brigade, man er i gang med at lave. Så måske ville man også kunne se nogle fordele i at gøre det på den måde.«
Vil det svække Danmark, hvis soldater skal flyttes fra Baltikum til Ukraine?
»Pointen omkring, at de så ikke vil være i Baltikum og kunne forsvare der, er faktisk ret vigtig. Fordi man så svækker sig der og dermed opfordrer russerne til at lave »noget sjovt« der i stedet for at lave det i Ukraine,« svarer Mikkel Vedby og uddyber:
»Men det, man jo bare skal huske i det her, er, at Danmark jo ikke er den eneste hær. Det er jo de europæiske NATO-lande, der skal fordele det her. Og det regnestykke skal de nok få til at gå op.«
De danske soldater vil skulle være i Ukraine »som en helhed« med de andre lande.
»Vi kan ikke selv stille en panserdivision i Ukraine. Det har vi ikke mandskab til. Det vil skulle ske i samarbejde med andre lande.«
Hvor godt er Danmarks mulige bidrag i forhold til de øvrige lande?
»Hvis vi holder en pause fra at skælde ud på Forsvaret bare et øjeblik, så har Danmark en meget veludstyret væbnet styrke. Det, vi trods alt har købt de sidste par år, har været kvalitet. Vi har godt uddannet personale og har i modsætning til mange andre mindre europæiske lande kamperfaring fra Irak og Afghanistan,« siger han:
»Vi vil kunne bidrage på et niveau på linje med de allerbedste europæiske styrker. Der er ikke noget, J.D. Vance kan kritisere der.«
Den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, er i den forgangne uge blevet kritiseret for sin kommentar om effekten af fredsbevarende styrker i Ukraine.
Vance mener ikke, at 20.000 soldater fra »et eller andet tilfældigt land, som ikke har udkæmpet en krig i 30 eller 40 år« er en imponerende sikkerhedsgaranti for ukrainerne.
Danmarks allierede i Europa har allerede åbnet for vesteuropæiske tropper i Ukraine i tilfælde af en fredsaftale mellem Rusland og Ukraine.
Den franske præsident, Emmanuel Macron, var den første til at bakke op om at sende styrker til Ukraine.
Han luftede allerede ideen tidligt sidste år.
Den danske regering har svaret tøvende, men tidligere på ugen gav udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) så sin opbakning til initiativet.
Dog med visse forbehold.
For nok er Danmark klar til at bidrage, men Løkke ser dog helst, at der bliver tale om en løsning i NATO-regi, så udsendte danske soldater i Baltikum kan komme i spil til opgaven.
»Men selvfølgelig vil vi gerne være med, det siger sig selv,« sagde Løkke mandag til DR.
Adspurgt om, hvorvidt Danmark i så fald kommer til at stille med en brigade eller specialoperationsstyrker, svarede Løkke, at »det er nok snarere det sidste end det første, hvis du ser på vores kapaciteter«.
Søndag sagde statsminister Mette Frederiksen (S) til TV 2, at Danmark har »et åbent sind« i forhold til at sende fredsbevarende styrker til Ukraine.
